Udviklingspuljerne for børn og unge
Udviklingspuljerne for børn og unge
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. september 2004
10. Udviklingspuljerne for børn og unge
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen
indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget
godkender 1 indstilling som et rekvireret projekt i den "Tematiserede
pulje",
at Folkeoplysningsudvalget
godkender 1 indstilling i den "Tematiserede pulje" fra DIF,
at Folkeoplysningsudvalget
tager de bevilgede midler til efterretning i "den åbne pulje".
RESUME
Der indstilles på dette møde 1 projekt som et rekvireret projekt, jf. Bilag 2. Undersøgelse om frivilligt arbejde i foreninger.
Der indstilles på dette møde 1 projekt fra Dansk Idræts – Forbund (DIF), jf. Bilag 3. Den Fysisk Aktive Skole.
Sekretariatet har siden sidste FOU – møde den 24. august 2004, hvor Udviklingspuljerne sidst var på mødet, godkendt 12 nye projekter, som har ansøgt om 100.000 kr. eller derunder og 4 ansøgninger er under behandling jf. bilag 4.
SAGSBESKRIVELSE
Den 11. december 2003 vedtog Borgerrepræsentationen med virkning fra 1. januar 2004 et sæt nye retningslinier for Udviklingspuljerne for børn og unge (bilag 1).
Under titlen Undersøgelse om frivilligt arbejde i foreninger indstilles et rekvireret projekt. På Folkeoplysningsudvalgsmødet den 21. april 2004 fremlagde forvaltningen en rapport om de frivillige folkeoplysende foreningers tilskudsvilkår. Rapporten blev taget til efterretning. Rapporten anbefaler bl.a. en iværksættelse af en spørgeskemaundersøgelse for at afdække problemet. På baggrund af dette indstilles, at der bevilges 150.000 kr. til gennemførelse af en undersøgelse om rekruttering og fastholdelse af frivillige ledere i det folkeoplysende foreningsliv indenfor idræt, fritid og kultur. Pengene bevilges fra den Tematiserede pulje.
Den Fysisk Aktive Skole
har den 13. september ansøgt den tematiserede pulje om en bevilling på
194.000 kr. under temaet samarbejde på tværs af foreninger/organisationer/spejderkorps
og skole/klub/fritidshjem. Samarbejdet er mellem DIF, Klostervænget Skole og
folkeoplysende lokalforeninger på Øster - og Nørrebro. Der er ca. 60 % af
børnene på skolen, som ikke er foreningsvante. Projektet lægger vægt på at
integrere de tosprogede elever (87,7 %) i det danske foreningsliv. Bevillingen
skal anvendes som tilskud til indkøb af rekvisitter og udgifter i forbindelse
med lokalforeningernes deltagelse.
Projektet opfylder i sin helhed Udviklingspuljernes formål om, at øge antallet af deltagere på området
for børn og unge, evt. etablering af en ny forening på området for børn og unge
og igangsættelse af aktiviteter – samt til udstyr, rekvisitter og materialer.
I 2004 er der p.t.
modtaget 45 ansøgninger. 2 projekter indstilles på dette møde til bevilling.
Der er udarbejdet 28 bevillinger som er i gang. 7 projekter har aftalen til
underskrivning. 4 projekter er under behandling. 1 projekt er stillet i bero, 1
projekt har fået afslag og 2 projekter har trukket deres ansøgning.
MILJØVURDERING
Der er ikke foretaget nogen miljøvurdering.
ØKONOMI
På nuværende tidspunkt er der forbrugt
395.000 kr. af "Den tematiserede pulje" som har et budget på 2.126.000 kr. og
der indstilles 2 bevillinger på 209.000 kr. på dette møde. Rest på budgettet er
derefter 1.522.00 kr.
I "Den åbne pulje", som har et budget på.2.126.000
kr., er der forbrugt 947.723 kr. Der indstilles på dette møde projekter for i
alt 557.885 kr. Rest på budgettet er 620.392 kr.
ANDRE
KONSEKVENSER
Der er ingen andre konsekvenser.
HØRING
Der er ikke foretaget nogen høring.
BILAG
Bilag 1. Retningslinier for tildeling af udviklingsmidler
Bilag 2. Undersøgelse om frivilligt arbejde i foreninger
Bilag 3. Ansøgning fra Den Fysisk Aktive Skole
Bilag 4. Oversigt over projekter
Bilag 5. Oversigt over forbrug.
Mads Kamp Hansen
/Stig Jørgensen