Budget 2015
Indstilling og beslutning
- at Folkeoplysningsudvalget drøfter Kultur- og Fritidsudvalgets forslag til budget 2015, jf. KFU-mødet den 24. april 2014, og
- at Folkeoplysningsudvalget drøfter ønsker til budget 2015.
Problemstilling
Løsning
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller på sit møde den 24. april forslag til budget 2015. Forslagene indgår i den videre proces omkring budgetlægningen, som ender med Borgerrepræsentationens beslutning om budget for 2015 i oktober.
Folkeoplysningsudvalget har mulighed for at udtale sig om forslaget til budget, herunder komme med forslag til nye aktiviteter.
Udvalgets ønsker i de senere år har bl.a. været
- Demografiregulering, så medlemstilskuddet kan føres op på 2014-niveau
- Regulering af takster for lokaler
- Øget pulje til lokaletilskud
- Pulje til forbedring af offentlige lokaler til foreningsbrug
- Pulje til energirenovering af private foreningslokaler
Økonomi
Videre proces
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Udskrift fra beslutningsprotokollen fra Kultur- og Fritidsudvalgets andenbehandling af budget 2015 var blevet omdelt inden mødets start.
Mads Kamp Hansen redegjorde for KFU's beslutning og korrigerede indstillingen til FOU, idet der retteligt skulle have stået "2004-niveau" vedrørende demografireguleringen, ikke "2014-niveau".
Udvalget anmodede forvaltningen om udarbejde budgetønsker vedr. følgende punkter:
- Lokaletilskud til aftenskoler forhøjes med 3 mio. kr.
- Regulering af PEA-tilskud
- Adgang ved hjælp af sundhedskort til lokaler
- Forøgelse af rammen for tilskud til private lokaler
- Demografiregulering af tilskud til 2004-niveau
- Musikundervisning på baggrund af oplæg, der udfærdiges af Rytmisk Center og Peter Mark Lundberg og indsendes til forvaltningen.
Udvalget anmodede forvaltningen om at gå i dialog med aftenskolerne om besparelsen på dette område 2½ mio. kr.