Mødedato: 28.10.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Godkendelse af foreninger, der søger lokaler

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til godkendelse af 9 nye foreninger, der kun ansøger om lokaler.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender 9 nye folkeoplysende foreninger, jf. tabel 1 nedenfor.

Problemstilling

Ledige offentlige lokaler skal ifølge folkeoplysningsloven stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger. 9 foreninger har ansøgt om og opfylder kravene til at blive godkendt som en folkeoplysende forening med henblik på at kunne få stillet lokaler til rådighed.

For at blive godkendt som en folkeoplysende forening skal foreningen opfylde en række betingelser i henhold til folkeoplysningsloven og Københavns Kommunes retningslinjer for tilskud til folkeoplysning, herunder krav til foreningens vedtægter.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indkalder derfor vedtægter fra nye foreninger til godkendelse som en betingelse for, at foreningerne kan få anvist lokaler. Det er Folkeoplysningsudvalget, som skal godkende foreningerne.

Løsning

Foreningerne i tabel 1 indstilles til godkendelse som folkeoplysende foreninger, idet de opfylder folkeoplysningslovens betingelser og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune.

De ansøgende foreningers formål fremgår af bilag 1.

Tabel 1 

Foreningens navn

Aktivitet

Medlemmer under 25 år

Medlemmer over 25 år

Haveje Idrætsforening Diverse Idræt 0 7
Deaf Futsal Team Futsal 2 9
Dabke forening Kultur 5 4
Sund og sjov aldring Diverse Idræt 0 16
Holmen Hoops Basket 7 8
Copenhagen X-men Australsk fodbold 4 33
KU-Tri Triatlon 1 5
HAF - Holmens Aktivitetsforening  Diverse Idræt 0 10
Alumne United   Fodbold 14

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning. Godkendte foreninger modtager adgangskode til Interbook og vejledning i elektronisk ansøgning om faciliteter.



Mads Kamp Hansen

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top