Mødedato: 28.09.2005, kl. 15:00

Ansøgninger fra nye frivillige folkeoplysende foreninger for perioden 1. september - 31. december 2005

Ansøgninger fra nye frivillige folkeoplysende foreninger for perioden 1. september - 31. december 2005

Folkeoplysningsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 28. september 2005

 

 

5.      Ansøgninger fra nye frivillige folkeoplysende foreninger for perioden 1. september - 31. december 2005

(FOU  58/2005)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- & Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget principdrøfter, hvorledes udvalget skal forholde sig til, at rammen til driftstilskud er opbrugt

at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for perioden 1. september – 31. december 2005 til 11 nye foreninger med aktivitetstilskud på 20.688 kr. 

at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for perioden 1. september – 31. december 2005 med forbehold til 3 nye foreninger med et aktivitetstilskud på 16.306 kr.

at såfremt ovennævnte foreninger godkendes, indstiller Folkeoplysningsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget, at ansøgningerne om driftstilskud fra Azusa Valby, Tyrkisk Kultur Center, Københavns Karate Skole, Københavns Bi- og Homoseksuelle Ungdom, Københavns BMX Klub og Spektakel afslås, da det vil medføre væsentlige merudgifter for kommunen, jf. folkeoplysningsloven § 25, stk.5.

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 28. september 2005

1. "at": Udvalget besluttede at der indtil videre skal tildeles tilskud til nye foreninger. Forvaltningen skal sikre den nødvendige økonomiske ramme hertil indenfor folkeoplysningens samlede ramme. Forvaltningen skal om nødvendigt fremkomme med forslag om budgetmæssige flytninger indenfor folkeoplysningens samlede ramme.

2. "at" tiltrådt

3. "at" tiltrådt

4. "at": Et enigt Folkeoplysningsudvalg besluttede at bevilge driftstilskud til de 6 nævnte foreninger på i alt 69.268 kr.

 

 

 

RESUME

Der er indkommet ansøgninger om tilskud fra 14 foreninger for perioden 1. september – 31. december 2005. Der indstilles aktivitetstilskud til 14 foreninger.

Af disse nye foreninger har 6 foreninger ligeledes søgt om driftstilskud for 69.268 kr. til private lokaler for perioden 1. september – 31. december 2005. Da restpuljen for driftstilskud for 2005 er opbrugt indstilles, at ansøgningerne om driftstilskud for disse 6 foreninger ikke imødekommes.

 

Det foreslås, at Folkeoplysningsudvalget tager en principiel drøftelse af, hvordan man skal forholde sig, når rammen til driftstilskud er brugt op.

Ifølge folkeoplysningslovens § 25, stk. 5, litra 4 er det muligt at undlade at yde driftstilskud til "nye lokaler og lejrpladser eller til nye lejemål vedr. lokaler og lejrpladser, hvis de nye lokaler eller nye lejemål medfører væsentlige merudgifter for kommunalbestyrelsen."

Opgørelsen under økonomi viser det samlede forbrug for aktivitetstilskud for perioden 1. september – 31. december 2005 og det samlede forbrug for driftstilskud for hele 2005.

 


 

Til top