Mødedato: 28.09.2005, kl. 15:00

Høring vedrørende Kulturpolitisk Redegørelse 2005

Høring vedrørende Kulturpolitisk Redegørelse 2005

Folkeoplysningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. september 2005

8.      Høring vedrørende Kulturpolitisk Redegørelse 2005

(FOU  61/2005)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget godkender udkast til høringssvar vedrørende Kulturpolitisk Redegørelse 2005.

RESUME

Kulturpolitisk Redegørelse er udarbejdet af Kultur- og Fritidsforvaltningen på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning på mødet den 22. april 2004. Redegørelsen omhandler den udøvende og medvirkende kunst og kultur på scener, i kunstinstitutioner, i Københavns offentlige rum og kulturhusene.

Kulturpolitisk Redegørelse indgår som en del af Københavns Kommunes samlede kulturpolitik, der ud over kunst omfatter områderne: idræt, frivillige foreninger og biblioteker. De bærende principper for kunstnerisk og kulturel virksomhed er fastlagt i Kulturpolitisk Redegørelse. Prioriteringerne inden for de øvrige kulturpolitiske områder bliver beskrevet i selvstændige redegørelser, fx "Idrætspolitisk Redegørelse 2004" og "Redegørelse om de kulturelle foreningers vilkår".

Kulturpolitisk Redegørelse er i bred høring indtil den 17. oktober 2005. Det endelige forslag til redegørelsen forventes behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. december 2005.

SAGSBESKRIVELSE

Kulturpolitisk Redegørelse er vedlagt som bilag 1.

Udkast til høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget:

Folkeoplysningsudvalget vil udtrykke sin tilfredshed med, at der er udarbejdet en Kulturpolitisk Redegørelse.

Redegørelsen omhandler "den udøvende og medvirkende kunst og kultur på scener, i kunstinsti tutioner, i Københavns offentlige rum og kulturhusene". Folkeoplysningsudvalget ønsker at gøre opmærksom på, at en stor del af disse kulturaktiviteter er foreningsbaserede, og finder at dette bør fremgå mere eksplicit af redegørelsen.

For at sikre et mangfoldigt og levende kunst- og kulturliv i København er det er forudsætning, at der skabes gode betingelser både fysisk og økonomisk for vækstlaget. Derfor anser Folkeoplysningsudvalget det for vigtigt, at der skabes gode betingelser for det foreningsbaserede kulturliv. Udvalget noterer sig med glæde, at redegørelsen fastslår, at der skal skabes særlige faciliteter som øvelokaler og rum til teatervirksomhed.

En måde at sikre vækstmiljøet bedre betingelser på er bl.a. at sikre up-coming musikken adgang til de regionale spillesteder. Folkeoplysningsudvalget skal foreslå, at denne forpligtigelse bliver indarbejdet i kontrakterne med de regionale spillesteder.

Desuden finder Folkeoplysningsudvalget det yderst vigtigt, at de københavnske kulturhuse giver de foreningsbaserede kulturforeninger mest mulig adgang til faciliteterne.

I Redegørelsen nævnes, at der skal skabes et større overblik og koordinering mellem de forskellige ungdomskulturelle støtteordninger. Det hilser Folkeoplysningsudvalget velkommen, da det kan lette adgangen til de relevante informationer for unge, som ønsker at skabe kulturelle aktiviteter i København.

Folkeoplysningsudvalget forventer at være en central medspiller i udformningen og implementeringen af kommunens kulturpolitik, og henviser i øvrigt til opstillede konklusioner og anbefalinger i redegørelsen om "De kulturelle foreningers vilkår i København".

ØKONOMI

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for Folkeoplysningsudvalget.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

BILAG

Bilag 1. Udkast til Kulturpolitisk Redegørelse 2005

                      Mads Kamp Hansen

                                                                 /Poul Knopp Damkjær

Til top