Dispensation vedrørende lokaletilskud
Dispensation vedrørende lokaletilskud
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 28. april 2009
8. Dispensation vedrørende lokaletilskud (FOU 30/2009)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Folkeoplysningsudvalget
skal tage stilling til dispensationsansøgning fra foreningen Copenhagen
Screenwriting School om lokaletilskud for 2008.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at foreningen Copenhagen Screenwriting School får dispensation fra folkeoplysningslovens § 5, stk. 4. Folkeoplysningsudvalgets
beslutning i mødet den 28. april 2009: Udvalget godkendte indstillingen. |
Problemstilling
Da forvaltningen ikke har haft mulighed for at finde egnede lokaler i det af foreningen ønskede tidsrum, har foreningen selv lejet lokaler. Foreningen har et sammenfald mellem bestyrelsesmedlem og udlejer af lokaler til foreningen. Foreningen har forklaret sammenhængen og indsendt dispensationsansøgning (jf. bilag 1).
Løsning og Økonomi
Foreningen indstilles til at modtage et lokaletilskud på 2.625,- kr. svarende til 75 % af huslejeudgifterne på 3.500 kr. Tilskuddet tages fra rammen til lokaletilskud for 2009.
Forvaltningen skønner således, at lejemålet har været af uvæsentligt omfang, og at fravigelsen fra hovedreglen om, at et bestyrelsesmed lem ikke også kan udleje lokaler til foreningen, er forsvarlig, idet uvedkommende interesser i dette tilfælde næppe kan påvirke beslutningsprocessen i foreningen, jf. folkeoplysningslovens § 5, stk. 6.
Videre proces
Dispensationsansøgningen skal indstilles til Kultur- og Fritidsudvalget, som iflg. Retningslinjerne for tilskud til folkeoplysning i København § 2.28 kan give dispensation fra Folkeoplysningslovens § 5, stk. 4, jf. § 5, stk. 6.
Fritid og Idræt giver besked til foreningen om Kultur- og Fritidsudvalgets afgørelse.
BILAG
1. Ansøgning om dispensation
Anders Christensen
/Mads Kamp Hansen