Høring af forslag til ny integrationspolitik
Høring af forslag til ny integrationspolitik
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. april 2006
8. Høring af forslag til ny integrationspolitik
(FOU 38/2006)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at
Folkeoplysningsudvalget godkender høringssvaret til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
RESUME
I Folkeoplysningsudvalgets svar anføres, at udvalget
– såfremt der sker nogle få justeringer – kan tilslutte sig visionen,
principperne og resultat- og aktivitetsmålene for kultur- og fritidsområdet.
Udvalgets forslag til justeringer vedrører
formuleringer, der umiddelbart er i modstrid med de bærende principper i
idræts- og kulturpolitikken – herunder at kunst, kultur og idræt har en værdi i
sig selv og ikke skal retfærdiggøres ud fra andre mål end sine egne.
De aktivitetsmål der er opstillet for kultur- og
fritidsområdet kan gennemføres inden for budgettet.
SAGSBESKRIVELSE
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget behandlede
d. 23. marts 2006 "Forslag til ny integrationspolitik i Københavns Kommune" (BIU
49/2006). Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede i den forbindelse
at sende politikken i høring i de stående udvalg, Integrationsrådet samt
udvalgte eksterne høringsparter med svarfrist d. 28. april 2006.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
skriver, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og
Økonomiforvaltningens "Forslag til styrket integration gennem tiltag på idræts-
og foreningsområdet" og "Forslag til styrket integration gennem nye tiltag
vedr. rekruttering, sociale klausuler og præmieordning" indgår i høringen af
integrationspolitikken. Udvalgets svar vedrører indsatsområdet Kultur og fritid.
Beskrivelse af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens udkast til
Integrationspolitikken på kultur- og fritidsområdet
Vision (s. 23): Kultur- og fritidslivet i Københavns Kommune skal spille en central rolle i integrationen. Københavns Kommune vil med sin kultur- og fritidspolitik afspejle kommunens befolkningssammensætning, idet kommunen vil arbejde for at fremme etniske minoriteters deltagelse i kultur- og fritidslivet, blandt andet ved at tage hensyn til disse i kulturtilbuddenes sammensætning.
Resultatmål (s. 24): At minoritetsbefolkningens deltagelse i kultur- og fritidslivet øges. Det er p.t. ikke muligt at opgøre antallet af etniske minoritetsbrugere på kultur- og fritidsområdet. I stedet skal resultatmålet måles ved en årlig spørgeundersøgelse, der dels undersøger minoritetsbefolkningens deltagelse i kultur- og fritidslivet, dels undersøger om der med deltagelsen sker integration af majoritet og minoritet ved kultur- og fritidsarrangementerne.
Aktivitetsmål (s. 24): Der er formuleret en række aktivitetsmål. Aktivitetsmålene gælder for henholdsvis Fritid & Idræt, Kunst & Kultur og Biblioteker og kan gennemføres inden for budgettet.
Folkeoplysningsudvalgets bemærkninger til Integrationspolitikken på
kultur- og fritidsområdet
Bemærkninger til visionen,
principperne og indsatsområderne og relevansen
Kultur og fritid er et godt middel til integration, idet kultur- og fritidsaktiviteter udgør en positiv platform for mødet mellem mennesker på tværs af etniske, sociale, kulturelle og religiøse forskelle. Udvalget finder det derfor relevant, at kultur og fritid er et indsatsområde og kan således tilslutte sig visionen for integration på kultur- og fritidsområdet.
Dog foreslås sidste sætning i visionen "blandt andet ved at tage hensyn til disse i kulturtilbuddenes sammensætning" (s. 6 og 23) slettet. Dette fordi sætningen ikke er forenelig med den gældende idræts- og kulturpolitik, hvori det fastslås, at kunst, kultur og idræt har en værdi i sig selv og ikke skal retfærdiggøres ud fra andre mål end sine egne. Kunst, kultur og idræt er et middel til integration, men det er ikke formålet.
Udvalget vil gerne støtte, opfordre og motivere, foreninger, spillesteder, kulturhuse, teatre, museer mm. til at gøre en særlig indsats for at nå ud til den etniske minoritetsbefolkning, men tilskud til kulturelle og idrætslige aktiviteter kan – i henhold til de gældende politikker på området – ikke gives under forudsætning heraf. Samme forbehold gælder for følgende sætninger:
"Kommunens kultur- og fritidspolitik signalerer endvidere, at man i
kommunen tager hensyn til, at hver femte af byens borgere har anden etnisk
baggrund end dansk" (s. 23).
"Kommunen skal endvidere sikre, at Københavns kulturudbud afspejler
mangfoldigheden i byens befolkningssammensætning" (s. 25).
I samme forbindelse skal det
bemærkes, at brugerdemokratiet og selvforvaltningen er veludbygget på Kultur-
og Fritidsudvalgets område. Institutionerne er kontraktstyrede, og der er
brugerbestyrelser og brugerråd.
Vurdering af om strategien er
dækkende for at opnå visionen og resultatmålene for kultur- og fritidsområdet –
herunder om de foreslåede resultatkrav og aktivtetsmål kan finansieres inden
for budgetforslag 2007
I forbindelse med resultatmålet
om at øge minoritetsbefolkningens deltagelse i kultur- og fritidslivet anføres:
"Det er p.t. ikke muligt at opgøre
antallet af etniske minoritetsbrugere på kultur- og fritidsområdet. I stedet
skal resultatmålet måles ved en årlig spørgeundersøgelse, der dels undersøger
minoritetsbefolkningens deltagelse i kultur- og fritidslivet, dels undersøger hvorvidt der med
deltagelsen sker integration af majoritet og minoritet ved kultur- og fritidsarrangementerne".
Udvalget finder det relevant, at der en gang om året foretages en spørgeskemaundersøgelse blandt de folkeoplysende foreninger for at få et indtryk af graden af foreningsdeltagelse blandt etniske minoriteter. Endvidere kan brugerundersøgelser på fx kulturhuse, idrætsanlæg og biblioteker med fordel inddrage spørgsmål om brugernes etniske baggrund.
Omvendt vurderer udvalget, at sætningen markeret med fed, bør slettes, da den forudsætter, at udvalget og forvaltningen kan ændre på dette forhold – fx ved at fratage eller nedsætte tilskud til kulturinstitutioner eller foreninger, der ikke skaber integration mellem minoritet og majoritet. Krav om, at der fx i en forening eller blandt brugerne af et kulturhus skal være en vis procentdel af enten minoritets- eller majoritetsbefolkningen, vil gå imod grundprincipperne for kultur- og fritidsområdet. Støtten til eksempelvis det folkeoplysende foreningsliv gives ikke ud fra hvem, der deltager i aktiviteten, men hvordan aktiviteten er organiseret. Etniske minoritetsforeninger og majoritetsforeninger har således samme tilskudsmuligheder som foreninger, hvor minoritets- og majoritetsforholdet er en til fem.
Igen skal det understreges, at udvalget gerne vil støtte, opfordre og motivere til, at der i højere grad sker integration mellem minoritet og majoritet på kultur- og fritidsområdet.
Udvalget vurderer endvidere, at de opstillede aktivitetsmål vil fremme integrationen på kultur- og fritidsområdet og således bidrage til opfyldelsen af resultatmål og vision.
Aktivitetsmålene er mål, som kan gennemføres/nås inden for de nuværende økonomiske rammer.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Indstillingen medfører som sådan ingen udgifter for
udvalget.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
-
BILAG
Bilag 1. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens brev af 28. marts 2006
Bilag 2. Indstilling fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 23.marts 2006 om Styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet (BIU 50/2006)
Bilag 3. Udkast til Københavns Kommunes inte grationspolitik.
Udsendes ikke, men ligger som fil i dagsordensystemet. (www.kk.dk / Dagsordener og beslutningsreferater / Særlige udvalg og råd / Folkeoplysningsudvalget / Dagsordener / 26. april 2006 / Punkt 8)
Mads Kamp Hansen