Udviklingspuljen
Udviklingspuljen
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 26. april 2006
6. Udviklingspuljen
(FOU 36/2006)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen
indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget
tager de bevilgede midler i "udviklings- puljen" til efterretning.
RESUME
Fritid & Idræt har siden puljens start i 2006 godkendt 10 projekter, som har ansøgt om 100.000 kr. eller derunder og 5 ansøgninger er under behandling, jf. bilag 2.
SAGSBESKRIVELSE
Retningslinierne for Udviklingspuljen for børn og unge blev vedtaget i Folkeoplysningsudvalget den 6. december 2005 og i Kultur- og Fritidsudvalget den 19. januar 2006 (bilag 1).
Nedenfor uddybes den indholdsmæssige side af bilag 2:
90401. Copenhagen Street
Soccer er et projekt, som vil gennemføre en event i anledning af indvielsen af
Københavns Kommunes 6 nye kunstgræsbaner i august 2006. Projektet vil
gennemføre en Street Soccer turnering på de 6 baner og en samlet finale. Under
turneringen vil projektet hverve unge, så der efterfølgende kan startes en forening.
90411 Projekt Engageret
Ungdomshockey (PEU). En rummelig foreningskultur skal skabes og foreningen
stiftes, hvor børn og unge med svære kår og anden etnisk baggrund får en
platform til at udfolde sig fysisk, socialt og udviklingsmæssigt. Stedet er
Valby, hvor der ikke i forvejen tilbydes målrettede idrætslige muligheder for
unge med anden etnisk baggrund. Aktiviteten er minihockey/minifloorball som
retter sig specielt til børn og unge.
I 2006 er der frem til 1.
marts 2006 modtaget 11 ansøgninger. Der er udarbejdet 6 bevillinger som er i
gang. 2 projekter har "aftalen" til underskrivning. 3 projekter er under
behandling.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Udviklingspuljen for børn og unge har et
budget på.2.000.000 kr. i 2006. Der er den 5. april 2006 forbrugt 721.013 kr..
Til rest på budgettet er 1.278.987 kr..
ANDRE
KONSEKVENSER
Der er ingen andre konsekvenser.
HØRING
Der er ikke foretaget nogen høring.
BILAG
Bilag 1. Retningslinier for Udviklingspuljen for børn og unge.
Bilag 2. Oversigtsliste over projekter.
Bilag 3. Forbrug.
Mads Kamp Hansen
/Kirsten Eggert Jørgensen