Mødedato: 25.10.2022, kl. 18:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Evaluering af fordeling af indendørsfaciliteter 2022-24

Se alle bilag

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager den foreløbige evaluering af fordeling af indendørsfaciliteter 2022-24 til efterretning.

Problemstilling

I foråret 2022 har der været ordinær fordeling af indendørsfaciliteter i Københavns Kommune for perioden 1. august 2022 til 30. juni 2024.

Ansøgningsfristen var 1. februar 2022 og den 2. juni 2022 blev der sendt mail til alle foreninger og aftenskoler om afslutning af fordeling.

Faciliteter til brug for folkeoplysende aktiviteter fordeles for en toårig periode ad gangen.

Ansøgning og fordeling af faciliteter til folkeoplysende aktiviteter foregår via bookingsystemet Foreningsportalen, hvor foreninger og aftenskoler ansøger de tider, de ønsker på de ønskede faciliteter.

Herefter behandler forvaltningen ansøgningerne, jf. Retningslinjer for støtte til Folkeoplysning i Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen forsøger altid at finde en tid på den ønskede facilitet en anden dag eller i et andet tidsrum, før der bliver givet afslag. I nogle tilfælde kan faciliteten også ændres, hvis der er ledig tid i en lignende facilitet i geografisk nærhed. 

Fordeling af tider er opdelt i to separate runder. En for indendørsfaciliteter og en for udendørsfaciliteter.

Løsning

Evaluering af fordeling af indendørsfaciliteter 2022-24 er en foreløbig evaluering, der med udgangspunkt i fordelingen af indendørsfaciliteter sætter fokus på flere områder, der kan uddybes yderligere.

Evalueringen skal ses som en optakt til en samlet evaluering af fordeling af både indendørs- og udendørsfaciliteter for perioden 2022-24, som bliver forelagt Folkeoplysningsudvalgets i starten af 2023.

Fordeling af udendørsfaciliteter for perioden 2022-24 pågår netop nu og afsluttes i december 2022.

Temaerne for evalueringerne er:

  • Fakta om ansøgninger og fordeling
  • Udbud og efterspørgsel af faciliteter
  • Konsekvenser af ændring af Retningslinjer for støtte for Folkeoplysning i København

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder videre med en samlet evaluering af fordeling af både indendørs- og udendørsfaciliteter med udgangspunkt i de temaer, der er ridset op ovenfor.

 

 

Mads Kamp Hansen

                                                          /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 25. oktober 2022:

Udvalget tog den foreløbige evaluering til efterretning og anmodede forvaltningen om at inddrage udvalgets bemærkninger og tilkendegivelser i det videre arbejde med evalueringen.

Til top