Udnyttelse af idrætsfaciliteter i København

Der er stort fokus på udnyttelse af faciliteter i København og en ambition om at udnytte byens idrætsfaciliteter mest muligt. Kultur- og Fritidsforvaltningen har siden sidste års facilitetsundersøgelse arbejdet videre med initiativer og tiltag, der skal undersøge udnyttelsesgraden og sikre optimal udnyttelse af faciliteterne.

Forvaltningen stiller idrætsfaciliteter på skoler og idrætsanlæg til rådighed for en lang række foreningsaktiviteter, og især børn og unges behov for faciliteter har høj prioritet i folkeoplysningsloven. Børn og unge er derfor blandt de højst prioriterede grupper, når tiderne i byens idrætsfaciliteter skal fordeles, og deres brugsmønster og behov afspejles i brugen af faciliteter. Det mest efterspurgte og også bedst udnyttede tidsrum er mellem kl. 16-20 og kaldes primetime. Dette tidsrum er særdeles godt udnyttet, mens de mindre eftertragtede tider, især de helt sene aftentider, ikke ses udnyttet i samme grad.

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den 31. oktober 2013 facilitetsundersøgelsen 'Udnyttelse af idrætsfaciliteterne i København' og de opfølgende initiativer, der sidste år blev sat i værk. På mødet blev det desuden besluttet at tage facilitetsundersøgelsen op igen i udvalget i 2014. Indstillingen behandles på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 23. oktober 2014.

I det kommende år vil en række nye forhold ændre brugen af faciliteter markant og samtidig give nye muligheder for udnyttelsen af dem.

Folkeskolereform
For det første er den nye folkeskolereform trådt i kraft efter sommerferien, og skoleåret 2014/2015 bliver et år, hvor man skal til at gentænke børnenes eftermiddag i forhold til skole og fritidsliv. På nuværende tidspunkt er det ikke fuldt klarlagt, hvordan skolereformen ændrer behovet i forhold til samarbejde og adgang til faciliteter. Et af skolereformens indsatsområder er en længere skoledag med mere varieret undervisning og krav om 45 minutters daglig bevægelse. Det betyder, at skolerne har et øget behov for brug af faciliteter, og forvaltningen mærker allerede nu et stigende pres på eftermiddagstider i skolefaciliteter. Folkeskolens fokus på mere varierede undervisningsformer betyder samtidig, at skolen skal samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv.

I dag har folkeskolerne fortrinsret i egne idrætsfaciliteter fra kl. 8-16 og i kommunale idrætsanlæg fra kl. 8-15. Det blev i foråret 2014 besluttet, at de tider, der allerede var booket af foreninger - og som evt. ville blive efterspurgt af folkeskoler efter sommerferien, når reformen trådte i kraft - forblev foreningernes frem til næste fordelingsrunde i 2015.
På grund af forsinkelsen på leverancen af det nye bookingsystem foreslås det at fastholde de nuværende bookinger det næste år. Det vil samtidig betyde, at de nuværende principper for fordeling af tider mellem skole og foreningsliv fastholdes indtil næste fordeling. Forvaltningen vil opfordre de lokale skoler og foreningslivet til at samarbejde om brug af faciliteterne. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil således i dialog med skoler og foreninger beslutte ændringer af bookinger af tider fra kl. 15-17.
Ved at afprøve lokale løsninger er det tanken, at man i fællesskab kan sikre, at skolens faciliteter benyttes mest hensigtsmæssigt til både fritidsbrug og en længere og mere varieret skoledag. Forvaltningen arbejder aktivt på at styrke kultur- og fritidslivets rolle i skoleelevers hverdag og har medvirket til at etablere flere samarbejder mellem folkeskoler og foreningsliv.

Nyt bookingsystem
Den næste ændring, der får betydning for brugen af faciliteter, er det nye bookingsystem, som grundet forsinkelser først forventes implementeret medio 2015. Da systemet ikke bliver klar til at håndtere den planlagte ansøgningsrunde for indendørsfaciliteter i januar 2015, indstiller forvaltningen til Folkeoplysningsudvalget, at foreningers nuværende booking forlænges med et år.

Det nye bookingssystem rummer en række klare forbedringer, som blandt andet vil give bedre overblik over de udbudte faciliteter og bedre mulighed for løbende at følge op på belægningsgrader og facilitetsudnyttelse. Det vil også blive muligt systemastisk at få foreningerne til at genbekræfte deres tider og derved undgå, at tider ikke bliver afmeldt i tide ved ny sæsonstart.

Der bliver tale om ét fælles system, der samler funktionaliteten af de to nuværende systemer; Halbooking og Interbook.
Der er siden sidste facilitetsundersøgelse videreudviklet på Halbooking og appen 'Book en bane' for at bringe flere resttider i spil. Alle idrætsanlæg er overført til systemet Halbooking, hvilket har medført et lille mersalg af resttider. Da resttiderne primært ligger i ydertider og dermed ikke er så eftertragtede, er det dog begrænset.

Ubemandet adgang på faciliteter
Den sidste ændring, der vil få betydning for brugen af faciliteter, er en udvidelse af selvbetjent adgang på både skoler, idrætsanlæg og kulturfaciliteter. Selvbetjent adgang giver nemmere og billigere adgang for selvorganiseredes og foreningers brug af faciliteterne. Der er i skoleåret 2013/2014 installeret elektronisk adgangskontrol på yderligere 15 skoler for at øge skolefaciliteternes udnyttelse, så i alt 55 skoler i dag har ubemandet adgang. Der er endvidere med Budget 2015 afsat midler til at forlænge ordningen med udvidede åbningstider for fritidsbrugerne på udvalgte skolers idrætsfaciliteter.

I overførselssagen 2013-2014 er der afsat henholdsvis 8,5 mio. kr. i 2015 til øget selvbetjent adgang på idrætsanlæg og 9,6 mio. kr. i årene 2014-2016 til etablering af selvbetjente åbningstider på kulturinstitutioner. 
I forbindelse med udmøntningen af bevillingen til selvbetjent adgang vil forvaltningen komme med forslag til steder, hvor det kan komme i brug.

Opfølgning på anvendelse
Den nemme adgang til at følge op på brugen af faciliteter kommer først med det nye bookingsystem. I mellemtiden har forvaltningen arbejdet med flere forskellige opfølgningsmetoder med henblik på en hensigtsmæssig brug af faciliteter.
En af metoderne til at undersøge udnyttelsen er de elektroniske fremmødeskærme, som er sat op på en række indendørs idrætsanlæg. Efter endt træning skal foreninger registrere antal deltagere til træningen, og der udregnes herefter statistik over fremmødet hver uge. Registreringen fungerer godt, og anlæggene bruger statistikken til at følge op på klubbernes fremmøde. Som eksempel har man i Grøndal MultiCenter brugt statistikken til at omfordele 160 timer i sæson 2012/2013, som følge af misligholdelse eller afmeldinger. Der er ligeledes opsat elektroniske fremmødeskærme i skolesvømmehallerne.

Herudover er der i 2014 lavet en række undersøgelser, der skulle afdække eventuelle ændringer i brugen af faciliteter siden sidste facilitetsundersøgelse. Sådanne ændringer er ikke sket.

Den største af undersøgelserne er foretaget i samarbejde med Aalborg Universitet, hvor der i 40 forskellige haller er sat varmefølsomme (termiske) kameraer op, der kan vise, hvordan faciliteterne bliver brugt. Herudover er der i yderligere fire faciliteter forsøgsvis sat en aktivitetsføler op, der kan registrere aktiviteten i en hal. Begge undersøgelser viser i store træk det samme mønster for brugen af hallerne som sidste års facilitetsundersøgelse:

• Idrætshaller udnyttes i både dag- og aftentimer.
• Skoleidrætshaller udnyttes i både dag- og aftentimer men knap så meget som idrætshaller.
• Der er ledige tider i de små skolefaciliteter.
• Generelt er primetime (kl. 16-20) på ugens fire første hverdage godt udnyttet.

Undersøgelsen giver anledning til at fremhæve tre tendenser ved brugen af faciliteter:

Ikke-eftertragtede tider: Nogle træningstider er mere eftertragtede end andre, og når man måler udnyttelsen, vil der derfor være stor forskel på, om man måler over hele døgnet, eller om man måler i den tid, hvor behovet og ønsket er størst.

Tider anvendes ikke fuldt ud: Nogle tider udnyttes ikke fuldt ud, fordi aktiviteterne ikke varer den planlagte tid. Det kan fx være i tilfælde, hvor klubberne får tildelt timer, som de selv skal fordele ud til klubbens forskellige hold. På nuværende tidspunkt registrerer foreningerne ikke deres fremmøde ved stævner. Datamaterialet har derfor flere steder været med til at sætte fokus på, hvor godt foreningerne udnytter den tid, de booker til stævner.

Brugere bliver væk fra booket tid: Ligesom ved sidste undersøgelse ses det, at flere tider ikke afmeldes. Forvaltningen arbejder videre på at skabe en god afmeldingskultur blandt foreningerne. Et af de tiltag, der er iværksat for at få flere foreninger til at afmelde deres tider, er en såkaldt frit lejde-ordning. Frit lejde-ordningen har gjort det muligt for foreninger at få en afmeldt tid tilbage ved næste fordelingsrunde. Forvaltningen gennemførte i 2013 en brugerundersøgelse blandt de folkeoplysende foreninger, hvor foreningerne blev spurgt til, hvorfor de ikke afmelder tider, de ikke bruger. Som begrundelse svarede 49 %, at de ikke ved, om de skal bruge tiden på et senere tidspunkt, og 33 % svarede, at de er bange for ikke at få tiden igen, hvis de afmelder den. Frit lejde-ordningen skal medvirke til, at foreninger ikke holder fast på tider, de ikke bruger, fordi de er bange for ikke at kunne få tiden igen. Frit lejde-ordningen er kommunikeret ud til foreningerne i flere nyhedsbreve, men har ikke ændret markant på antallet af afmeldinger.  

Herudover affødte sidste års facilitetsundersøgelse en række tiltag, som der her følges op på:

Dialog med DBU København og Idrætsforum København
Forvaltningen har været i dialog med DBU og Idrætsforum København om at nedbringe mængden af misligholdt tid og skabe meraktivitet på byens kunstgræsbaner. En drøftelse af mere effektiv udnyttelse af faciliteter behandles igen i DBU's formandsklub i oktober, mens Idrætsforum København afholder et større seminar om emnet i det nye år, hvor klubber og specialforbund deltager.

Udnyttelsen af kunstgræsbaner er øget ved at justere kampplanlægningen, så flere kampe afvikles søndag eftermiddag, hvor kunstgræsbanerne ellers stod tomme.

Samarbejde med andre forvaltninger
Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder tæt sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen om folkeskolereformen og mulighederne for optimal udnyttelse af faciliteterne. Der er i den forbindelse sendt et brev ud til alle skoler om god adfærd ved reservation af tider i idrætsfaciliteterne. Her opfordres skolerne til kun at reservere tider, der svarer til deres behov, og huske at afmelde de tider, der alligevel ikke skal bruges pga. sygdom, ferie eller skemaændringer.

Det blev i forbindelse med Budget 2014 besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) skal samarbejde om bedre udnyttelse af idrætsfaciliteterne i København. Der er udarbejdet en oversigt over faciliteter i SUF, der kan inddrages til foreningsaktiviteter. Det drejer sig om aktivitetscentre, som typisk er ledige efter kl. 15, og forebyggelses- og træningscentre, som primært er ledige i weekender. De forskellige typer centre råder over multisale, IT-lokaler, køkkener, træningssale og mødelokaler. For alle faciliteter i SUF skal der tages stilling til rengøring og elektronisk adgangskontrol. SUF har samtidig fremsat ønsker om faciliteter i KFF til særligt to målgrupper, hvor der er et øget behov for flere lokaler og faciliteter. Det drejer sig om ældre borgere fra aktivitetscentrene og borgere fra forbyggelsescentre, som skal udsluses til varige aktivitetstilbud i idrætsforeninger. KFF vil frem mod forhandlingerne om de kommende års budgetter udarbejde budgetforslag på egnede faciliteter, hvor etablering af elektronisk adgangskontrol vil kunne åbne op for, at nye faciliteter tages i brug.

Det har været undersøgt, hvorvidt BIF's brugergrupper kunne tænkes ind i en bedre udnyttelse af Kultur- og Fritidsforvaltningens faciliteter, særligt i de ubenyttede tider, som foreninger og skoler ikke anvender.
Forvaltningen har afdækket muligheden for at inddrage anvendelse af idrætsfaciliteter som en del af nytteindsatsen i Københavns Kommune. Deltagelse i konkrete idrætsaktiviteter ligger imidlertid udenfor mulighederne. Der er ikke fundet yderligere potentielle tiltag til at inddrage brugergrupper fra BIF i Kultur- og Fritidsforvaltningens faciliteter.

Prisdifferentiering på idrætsanlæg
Prisdifferentiering er et af de redskaber, anlæggene har forsøgt sig med, for at undersøge, om det kunne være med til at øge udnyttelsesgraden på idrætsfaciliteterne. I 2013 blev der i sommerperioden gennemført et forsøg med prisdifferentiering i Nørrebrohallen. De umiddelbare erfaringer viser, at det ikke har haft nogen væsentlig effekt på antallet af bookinger sammenlignet med samme periode i 2012. Grøndal MultiCenter har i første halvår af 2014 afprøvet et lignende forsøg med prisdifferentiering, hvor der i dagtimerne fra kl. 7-15 var 50 % rabat på alle idrætsaktiviteter med undtagelse af fitness. Forsøget har vist en marginal øget anvendelse og en lavere indtægt, hvorfor forsøget blev stoppet igen.
Der bliver i forvaltningen arbejdet videre med forskellige modeller for prisdifferentiering, der kan rykke rundt på tiderne.

Fodboldfabrikken
Der har været en drøftelse med Fodboldfabrikken omkring fodboldturneringer i formiddagstider, men det har ikke været muligt for Fodboldfabrikken at finde en egnet model.

No Show Fee til foreninger
Sidste års facilitetsundersøgelse viste en høj udeblivelsesprocent fra foreninger. Det blev derfor besluttet at undersøge muligheden for at indføre et gebyr til de foreninger, der udebliver fra reserverede tider. Da der ikke er hjemmel i folkeoplysningsloven til at pålægge foreningerne et gebyr, rettede borgmester Pia Allerslev henvendelse til kulturminister Marianne Jelved med en opfordring til at indføre en sådan hjemmel. Af kulturministerens svar fremgik det, at der ved seneste lovrevision ikke kunne opnås enighed om at give kommunerne mulighed for selv at udmønte lokaletilskudsregler, hvorfor ministeren istedet opfordrede til at overveje andre muligheder til regulering af foreningernes adfærd.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningen foreslår, at der afrapporteres om nye tiltag i sommeren 2016. Her vil det nye bookingsystem og den udvidede selvbetjente adgang have været i drift i et år, ligesom forvaltningen vil kunne nå at få viden om, hvordan behov og ønsker ændrer sig som følge af folkeskolereformen. 


Mads Kamp Hansen
    
                                            /Marianne Kruckow