Regnskaber for de frivillige foreninger for 2013
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender regnskaberne for 2013 for 476 frivillige folkeoplysende foreninger (bilag 1 og bilag 4),
- at Folkeoplysningsudvalget bemyndiger forvaltningen til administrativt at fordele de udisponerede og uforbrugte midler på området for 2014 til at finansiere lederkurser, jf. beslutningen på mødet 2. september 2014, hvor det blev godkendt, at merforbruget til lederkurser i 2014 dækkes via tilbageførselsmidlerne og merudgifterne for regnskaberne 2013, samt, hvis der er yderligere midler tilbage, at uddele disse som en 5. pulje i 2014. Denne 5. pulje beregnes som et medlemstilskud til medlemmerne under 25 år.
- at Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om, at 14 foreninger i henhold til folkeoplysningslovens § 30 skal tilbagebetale støtte for 2013 og tilskud for 2014 samt udelukkes for tilskud i 2015, idet de ikke har indsendt deres regnskab for 2013 trods 2 rykkere (bilag 2). Derudover fratages foreningerne deres eventuelle nuværende tider i offentlige lokaler samt udelukkes fra at søge tider i 2015,
- at Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om, at to foreninger i henhold til folkeoplysningslovens § 30 skal tilbagebetale støtte for 2013 samt tilskud for 2014, idet de ikke har indsendt alle oplysninger til brug for den endelige sagsbehandling af regnskabet for 2013 trods to rykkere (bilag 3). Derudover fratages de deres eventuelle nuværende tider i offentlige lokaler samt udelukkes fra at søge tider i 2015,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender regnskaberne for undervisning for 2013 for tre frivillige folkeoplysende foreninger (bilag 5), og
- at Folkeoplysningsudvalget godkender, at tilgodehavender for otte foreninger på i alt 146.840 kr. afskrives som uerholdelige i henhold til folkeoplysningslovens § 30 (bilag 6).
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen har anmodet om tilskudsregnskaber samt årsregnskaber fra 492 foreninger, som har modtaget tilskud for 2013. Derudover er der indhentet tilskudsregnskab fra tre frivillige foreninger, der har fået tilskud til undervisning i 2013.
16 af de 492 foreninger har på trods af to rykkerskrivelser ikke indleveret regnskab eller andre manglende oplysninger til brug for den endelige sagsbehandling.
Otte foreninger har for 2011 og 2012 modtaget tilskud, hvor der har været rejst krav om tilbagebetaling, som efter rykkerprocedure fortsat ikke er blevet indbetalt.
Løsning
Formålet med aflæggelse af regnskaber for 2013 er at få afklaret, om foreningerne har brugt tilskuddet i overensstemmelse med de gældende retningslinier, samt om foreningerne skal tilbagebetale tilskud eller eventuelt have et yderligere tilskud på baggrund af et forhøjet antal deltagere under 25 år, flere holdtimer og evt. større dokumenterede driftsudgifter til deres lokaler.
1. Behandlingen af de i alt 476 indkomne regnskaber for 2013 viser, at foreningerne skulle have haft udbetalt yderligere 986.336 kr. for grund-/aktivitetstilskud og 37.226 kr. for driftstilskud. Samlet vil merudbetalingerne jf. regnskaber udgøre i alt 1.023.562 kr. (bilag 1 og bilag 4). Der tages dog forbehold for regnskaberne for de tre nævnte foreninger i bilag 4, idet der her er en afklaring igang om, hvorvidt foreningerne kan godkendes som tilskudsberettigede. Problemstillingerne fremgår af bilaget. Når sagerne er afklaret, vil Folkeoplysningsudvalget blive orienteret om sagernes afgørelse.
2. Da udvalget godkendte budgettet for 2014, var der afsat en buffer til medlemstilskud på 384.878 kr. til de 3 løbende ansøgningsfrister. Af denne buffer er der stadig en rest tilbage på 266.000 kr. Ud over disse restmidler er der foreninger, som har oplyst, at de ikke ønsker deres godkendte tilskud for 2014, eller har ændret i deres tilskud, således at det godkendte tilskud er blevet mindre. Dette bevirker, at der af den samlede tilskudsramme på de forskellige konti på børne- og ungeomådet er mulighed for at kunne finansiere merforbrug vedr. lederkurser og merudbetaling på 1.023.562 kr. for regnskaberne for 2013. Derfor anmoder forvaltningen Folkeoplysningsudvalget om bemyndigelse til administrativt at udbetale denne difference for 2013. Derudover anmodes om, at eventuelle yderligere uforbrugte midler for 2014 kan uddeles som et medlemstilskud for 2014 som en omfordeling af tilskud i 2014.
3. 14 foreninger indstilles til tilbagebetaling af de udbetalte acontotilskud for 2013 og 2014, idet foreningerne ikke har overholdt fristen for indsendelse af regnskabet 2013 trods to rykkerskrivelser. Endvidere udelukkes disse 14 foreninger for tilskud i 2015 (bilag 2). Derudover fratages de deres eventuelle nuværende tider i offentlige lokaler og udelukkes fra at søge tider i 2015.
4. To foreninger indstilles til tilbagebetaling af de udbetalte acontotilskud for 2013 og 2014, idet foreningerne ikke har overholdt fristen for indsendelse af manglende oplysninger til brug for den endelige sagsbehandling af deres regnskab for 2013 trods to rykkerskrivelser (bilag 3). Derudover fratages de deres eventuelle nuværende tider i offentlige lokaler og udelukkes fra at søge tider i 2015.
5. Tre frivillige folkeoplysende foreningers regnskab for tilskud til undervisning for 2013 godkendes (bilag 4).
6. Otte foreningers tilskud på i alt 146.840 kr. indtilles til afskrivning som uerholdelige. Alle fordringer vurderes til at være uerholdelige, idet foreningerne er ophørt, og der ingen er at gøre krav imod (bilag 5).
For regnskabsaflæggelsen 2012 blev der afskrevet krav for syv foreninger på i alt 299.309 kr. Disse krav vedrørte acontotilskud for 2011.
Det er forvaltningens vurdering, at der ikke i nogle af disse otte tilfælde, hvor kravene anses for uerholdelige, er tale om bedrageri eller andre forhold, der kunne give anledning til en politimæssig efterforskning.
For de foreninger, som skal betale tilskud tilbage for regnskabet 2013, vil der blive fremsendt krav om tilbagebetaling.
Tilskuds- og regnskabsberegningerne 2013 er sket på baggrund af følgende tal:
|
Ansøgning 2013 |
Regnskab 2013 |
Antal foreninger |
508 |
476 |
Antal medlemmer under 25 år |
72.554 |
72.465 |
Antal holdtimer |
587.386 |
558.910 |
Satsen i 2013 for grundtilskud var på 169 kr. pr. medlem under 25 år og satsen for holdtimetilskud var på 17 kr. pr. holdtime.
Økonomi
Videre proces
For de foreninger, som skal have udbetalt tilskud i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, vil tilskuddet blive udbetalt i slutningen af oktober 2014. Der vil dog forinden ske modregning, hvis en forening evt. skulle have et ikke indbetalt krav stående fra et tidligere regnskabsår.
Foreninger, der skal have udbetalt tilskud, vil få besked om dette pr. mail. Heri vil stå, at beløbet kan ses ved at logge på www.interbook.kk.dk.
For de foreninger, som skal tilbagebetale i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, er det i regnskabsbrevet angivet, at det for meget udbetalte acontotilskud for 2013 skal indbetales inden 30 dage.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow