Mødedato: 25.08.2003, kl. 15:00

Deltagerbetaling til frivillige folkeoplysende foreninger på Børn- og Ungeområdet

Deltagerbetaling til frivillige folkeoplysende foreninger på Børn- og Ungeområdet

Folkeoplysningsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 25. august 2003

 

 

14.      Deltagerbetaling til frivillige folkeoplysende foreninger på Børn- og Ungeområdet

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget godkender præciseringerne af principperne for tilskudsfordeling i forhold til kontingent- og anden deltagerbetaling på området for frivillige folkeoplysende foreninger.

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 25. august 2003

Indstillingen tiltrådt.

 

 

RESUME

På baggrund af henvendelser fra flere folkeoplysende foreninger om tolkningen af tilskudsmulighederne i forhold til kontingent- og anden deltagerbetaling for de frivillige folkeoplysende børne- og ungeforeninger har Fritid & Idræt undersøgt sagen. På baggrund af bemærkningerne til § 19 i folkeoplysningsloven samt efter en indenrigsministeriel afgørelse foreslås, at der foretages præciseringer vedrørende tilskudsmulighederne på området. Præciseringerne ligger inden for folkeoplysningsområdets retningslinier, som de er formuleret i punkt 3.18.

 

Præciseringerne vedrører følgende 2 forhold:

1.      Bidrag skabt gennem arbejdsindsats.

Medlemskab kan udover kontant betaling, betales gennem en arbejdsindsats for foreningen. Arbejdsindsatsen kan desuden indgå i årsregnskabet som anden deltagerbetaling ud over kontingent, og derved indgå i den samlede deltagerbetaling i foreningen.

2.      Kontingent betalt af andre end medlemmet.

Medlemmer kan få betalt deres personlige kontingent af andre midler end fra medlemmet selv.

 


 


Til top