Godkendelse af foreninger der kun får lokaler - herunder udsat sag fra 3.6.03
Godkendelse af foreninger der kun får lokaler - herunder udsat sag fra 3.6.03
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 25. august 2003
8. Godkendelse af foreninger der kun får lokaler - herunder udsat sag fra 3.6.03
INDSTILLING
Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller,
at foreninger på listen "Nye foreninger" godkendes.
at foreninger på listen "Nye foreninger med forbehold" godkendes med forbehold af, at de aftalte ændringer af vedtægterne gennemføres.
at foreninger på listen "Nye foreninger afslag" gives afslag.
RESUME
Ifølge Folkeoplysningsloven er det en betingelse for at få anvist offentlige lokaler, at aktiviteterne er etableret af en folkeoplysende forening med vedtægt. Det er Folkeoplysningsudvalget, der godkender foreningerne.
SAGSBESKRIVELSE
Ledige offentlige lokaler stilles ifølge Folkeoplysningsloven vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger. I loven er der stillet en række krav til foreningernes vedtægter. Fritid & Idræt indkalder derfor vedtægter fra nye foreninger til godkendelse, som betingelse for at få anvist lokaler.
I sagen indstilles 9 foreninger til godkendelse, heraf 2 med forbehold. Forbeholdet skyldes, at foreningen endnu ikke har vedtaget de nødvendige ændringer af vedtægterne på en generalforsamling, men har tilkendegivet, at ville vedtage de aftalte ændringer på førstkommende generalforsamling.
Der indstilles 5 foreninger til afslag.
Indstillingsmaterialet har 3 bilag, hvortil der træffes beslutning om godkendelse eller afslag. Bilagene er som følger:
Bilag 1 Samlet liste over nye foreninger der godkendes.
Der indstilles 7 foreninger til godkendelse.
Bilag 2 Samlet liste over nye foreninger der godkendes med forbehold.
Der indstilles 2 foreninger til godkendelse med forbehold. Forbeholdet er, at foreningernes godkendte ændringsforslag til deres vedtægt skal godkendes på den førstkommende generalforsamling. Der er for hver forening et indstillingsnotat med begrundelsen for godkendelsen med forbehold.
Bilag 3 Samlet liste over nye foreninger der indstilles til afslag.
Der indstilles 5 foreninger til afslag. Der er for hver forening
et indstillingsnotat med begrundelsen for afslaget.
MILJØVURDERING
Ingen umiddelbare konsekvenser
ØKONOMI
Ingen umiddelbare
konsekvenser
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
Der er ikke foretaget høring.
Børge Sørensen
/ Robert Dines Rasch