Godkendelse af ansøgninger fra frivillige folkeoplysende foreninger for perionden 1. september - 31. december 2003
Godkendelse af ansøgninger fra frivillige folkeoplysende foreninger for perionden 1. september - 31. december 2003
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 25. august 2003
7. Godkendelse af ansøgninger fra frivillige folkeoplysende foreninger for perionden 1. september - 31. december 2003
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget godkender bevillingerne for tilskud til perioden 1. september – 31. december 2003 til 17 foreninger med henholdsvis aktivitetstilskud på i alt 69.532 kr. og driftstilskud på i alt 116.711 kr. samt afslag til 5 foreninger jf. indstillingerne
RESUME
Der er gennemgået 22 foreningers ansøgninger for perioden 1. september – 31. december 2003.
I sagen indstilles der tilskud til 17 foreninger samt afslag
til 5 foreninger. Yderligere er der en opgørelse over det samlede forbrug for
de godkendte foreninger, som har søgt tilskud til de løbende ansøgningsfrister
i 2003.
SAGSBESKRIVELSE
For bevillingsperioden 1. september – 31. december 2003 har 22 foreninger søgt om tilskud.
Ved den ordinære ansøgningsfrist 1. oktober 2002 blev der til de 3 løbende ansøgningsfrister i 2003 af budgettet afsat en buffer på 1.889.249 kr. til aktivitetstilskud samt en buffer på 1.683.871 kr. til driftstilskud. Her kan nye foreninger, de foreninger som var indkommet for sent samt de foreninger som fik afslag til den ordinære frist komme i betragtning til tilskud.
Der er i materialet ansøgt om grundtilskud til 795 tilskudsberettigede deltagere under 25 år, og timetilskud til 1.598 aktivitetstimer.
Det maksimale grundtilskud er på nuværende tidspunkt for perioden 1. september – 31. december 2003 på 61 kr. pr. deltager under 25 år og det maksimale timetilskud er på nuværende tidspunkt på 23 kr. pr. holdtime i 14 uger.
Tilskuddet for perioden 1. september – 31. december 2003 bliver anvist på en gang til 17 foreninger i midten af september måned.
Indstillingsmaterialet har 4 bilag, hvortil der skal der træffes en beslutning om tilskud eller afslag. Bilagene er som følger:
Bilag 1 Samlet opgørelse over indstillet tilskud til kendte foreninger.
Der indstilles tilskud til 5 kendte foreninger for perioden 1. september – 31. december 2003.
Bilag 2 Samlet opgørelse over indstillet tilskud til nye foreninger.
Der indstilles tilskud til 7 nye foreninger for perioden 1. september – 31. december 2003.
Bilag 3 Nye foreninger med indstilling om tilskud
med forbehold.
Der indstilles tilskud til 5 foreninger med forbehold. Forbeholdet er, at deres gældende vedtægt i dag ikke lever op til folkeoplysningslovens krav. Foreningerne har foreslået ændringer, der gør dem i stand til at leve op til kravene. Foreningerne godkendes derfor med forbehold for, at ændringsforslagene til vedtægter godkendes på foreningernes førstkommende generalforsamling. Der er for hver forening et indstillingsnotat med begrundelsen for tilskuddet med forbehold.
Bilag 4 Nye foreninger til afslag på grund af mangler.Der er 5 nye foreninger som er indstillet til afslag på grund af mangler. Der er for hver forening et indstillingsnotat med begrundelsen for afslaget.
MILJØVURDERING
Der er ikke foretaget miljøvurdering
ØKONOMI
Budget 2003.
Afsat buffer fra
Folkeoplysningsudvalgsmøde den 10. december 2002
til aktivitetstilskud
Budget grund-/aktivitetstilskud 1.889.249,00 kr.
Godkendt på FOU den 18. marts 2003 1.017.748,00 kr.
Godkendt på FOU 30. april 2003
184.778,00 kr.
Godkendt på FOU 3. juni 2003 8.000,00 kr.
Godkendelse af 5 kendte foreninger 24.317,00 kr.
Godkendelse af 7 nye foreninger
22.586,00 kr.
Godkendelse af 5 nye foreninger med
forbehold 22.629,00 kr.
Rest grund-/aktivitetstilskud 609.191,00 kr.
Afsat buffer fra Folkeoplysningsudvalgsmøde den 10. december 2002 til driftstilskud
Budget driftstilskud 1.683.871,00 kr.
Godkendt på FOU den 18. marts 2003
319.510,00 kr.
Godkendt på FOU 30. april 2003
126.148,00 kr.
Godkendt på FOU 3. juni 2003
5.073,00 kr.
Godkendelse
af 5 kendte foreninger 60.005,00
kr.*
Godkendelse af 7 nye foreninger 12.598,00 kr.*
Godkendelse af 5 nye foreninger med forbehold 27.068,00 kr.*
Rest driftstilskud 1.133.469,00 kr.
*Beløbene
er uden moms
ANDRE KONSEKVENSER
Der er ikke
andre konsekvenser af forslaget
HØRING
Der er ikke foretaget høring.
BILAG
1. Samlet opgørelse over indstillet tilskud til kendte foreninger.
2. Samlet opgørelse over indstillet tilskud til nye foreninger.
3. Nye foreninger med indstilling om
tilskud med forbehold..
4. Nye foreninger til afslag på grund af mangler.
Børge Sørensen
/ Stig Jørgensen