Mødedato: 25.08.2003, kl. 15:00

Tilsyn med folkeoplysende foreninger

Tilsyn med folkeoplysende foreninger

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 25. august 2003

 

 

15.      Tilsyn med folkeoplysende foreninger

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltnin gen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget tager sagen til efterretning.

 

 

RESUME

På baggrund af tilsynssagen i Sundhedsforvaltningen fremlægger forvaltningen en status for det tilsyn, som føres med foreninger, der er godkendt til tilskud under folkeoplysningsloven.

I henhold til folkeoplysningsloven er der ikke noget lovkrav om tilsyn de steder, hvor aktiviteterne foregår. Kontrollen med de bevilgede tilskud gennemføres via kontrol af foreningens regnskab. Her skal det undersøges, om foreningen har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf.

Imidlertid gennemfører forvaltningen supplerende kontrol i form af tilsyn over for tilskudsmodtagerne. Tilsynet gennemføres ud fra et skønnet behov og en konkret vurdering af den enkelte forening.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

På baggrund af tilsynssagen i Sundhedsforvaltningen fremlægger forvaltningen her en status for det tilsyn, som føres med foreninger, der er godkendt til tilskud under folkeoplysningsloven.

 

Lovgrundlag

I henhold til folkeoplysningslovens § 37, stk. 9 påser Folkeoplysningsudvalget, at tilskud ydet efter denne lov er anvendt i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør heraf. I folkeoplysningslovens § 29, stk. 2 fastsættes, at regnskabet skal dokumentere, at foreningen har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf.

Der er som udgangspunkt således ikke noget lovgrundlag i folkeoplysningsloven, der kræver, at kommunen fører kontrol med de bevilgede tilskud til foreningerne, mens aktiviteten udføres.

 

Praksis for tilsyn med foreninger, der udbyder folkeoplysende voksenundervisning

Der føres tilsyn med både foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Praksis er dog forskellig, da karakteren af aktiviteter er det.

For at forebygge/undgå, at foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kommer "på gale veje", er der taget en række initiativer, som udover deres specifikke formål kan give signaler om, at en forening har brug for tilsyn:

·        Rådgivning og vejledning

·        Der tilbydes årligt en række informationsmøder og kurser af kortere varighed.

·        I retningslinierne er fastsat bestemmelse om kvartalsindberetning af lønudgifter m.v.

·        Foreningerne skal indberette udenbys deltagere senest 1 måned efter kursusstart.

·        Nye foreninger får ikke udbetalt deres løntilskud det første år, med mindre de er tilsluttet en landsdækkende folkeoplysende forening, men foretager indberetning og indsender den del af lønudgiften, der ikke dækkes af tilskud.

·        Foreningernes indberetning til lønanvisningen (ca. 50% af foreningerne).

 

Hertil kommer, at der i forbindelse med regnskabsgennemgang for alle foreninger foretages enkle matematiske check af regnskabstallenes validitet – og endelig udtages en række foreninger, der har modtaget under 200.000 kr. i tilskud til en gennemgribende stikprøvekontrol.

 Tilsynsbesøg foretages primært af foreningskonsulenten. Målsætningen er, at alle nye foreninger modtager tilsyn. Derudover foretages primært målrettede tilsynsbesøg jf. ovenstående.

Efter hvert tilsynsbesøg udarbejdes et besøgsnotat.

 

 

 

Status

I 1999 blev det aftalt, at foreningerne afgav 400.000 kr. af deres tilskudsmidler foreløbig for en 3-årig periode til ansættelse af en konsulent på voksenundervisningsområdet, hvis funktion bl.a. skulle være at aflægge tilsynsbesøg.

Foreningskonsulenten på voksenundervisningsområdet fratrådte sin stilling pr. 31. juli 2002, hvorfor der kun i meget begrænset omfang har været aflagt tilsynsbesøg siden da. Foreningerne har besluttet, at de gerne vil lade ordningen fortsætte. Stillingen har været opslået, og fra ultimo august 2003 vil der igen være en konsulent på området, der bl.a. kan foretage tilsyn.

  

Praksis for tilsyn med foreninger på børne- og ungeområdet

En del af foreningskonsulenternes opgave er at føre tilsyn med nye godkendte foreninger, som der i rådgivnings- og sagsbehandlingsfasen er mistanke om, vil få problemer med at leve op til tilskudsforudsætningerne. Desuden føres der tilsyn med foreninger, vi bliver tippet om. Konsulenterne foretager stikprøvekontrol ud fra både tilfældighedsprincippet og bevidste valg.

Tilsynet foregår både ved at konsulenterne kører ud og besøger foreningen i dens lokaler for at se om den aktivitet de udøver, er den de får tilskud til eller ved samarbejde med pedeller og ansatte på idrætsanlæggene.

Tilsyn foregår også ved telefonisk kontakt til foreninger for at høre, om de har behov for hjælp.

 Der holdes midtvejsevalueringsmøder med initiativtagere, der får tilskud fra udviklingspuljerne. Derudover holdes der et møde for at sikre, at initiativtageren bliver i stand til at kunne søge om tilskud som folkeoplysende forening fra den ordinære ramme.

Gennemførelse

Tilsynet med foreninger for børn og unge har høj prioritet, da det er nemmere at håndtere eventuelle problemer, mens de er små.

Alle foreninger, hvor der er mistanke om større eller mindre problemer, bliver der ført 100 % tilsyn med.

Alle udviklingspuljeinitiativtagere får midtvejsevaluering og telefonisk eller personlig kontakt ved udløb af projektet.

Der udarbejdes besøgsnotater for alle besøg. Notaterne indgår i sagsbehandlingen af foreningen/initiativtageren.

Tilfældig stikprøvekontrol gennemføres i forbindelse med andre opgaver på skoler, idrætsanlæg m.v.

Samarbejdet med pedeller og ansatte på idrætsanlæg er under opbygning med henblik på øget tilsynsmulighed.

 

MILJØVURDERING

Der er ikke foretaget miljøvurdering i denne sag.

 

ØKONOMI

Der er ingen økonomi forbundet med denne sag.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høring i sagen.

 

BILAG

Ingen.

Børge Sørensen

/ Stig Jørgensen

 

 

 

 

 


 


Til top