Nærgymnastik
Nærgymnastik
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 25. august 2003
13. Nærgymnastik
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget tilslutter sig den administrative afgørelse som den fremgår af vedlagte notat af 20. maj 2003 jf. bilag 1
at Folkeoplysningsudvalget
udtaler, at folkeoplysningsområdet gerne samarbejder med
bl.a.
Sundhedsforvaltningen, men det forudsætter en aftale mellem Sundhedsforvaltningen
og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Indtil det er sket falder NærGymnastik
udenfor folkeoplysningslovens rammer med de begrundelser, der fremgår af
notatet af 20. maj 2003.
RESUME
På FOU-mødet den 20. maj 2003 blev der under punktet "Eventuelt" omdelt et notat vedrørende NærGymnastik jf. bilag 1, der er et samarbejde mellem foreningen HOF og Sundhedsforvaltningen. Notatet var udarbejdet på baggrund af en informationsfolder og det konkluderes i notatet, at det beskrevne tilbud anses for at falde uden for folkeoplysningslovens rammer, hvilket blev meddelt HOF.
HOF er ikke enig i konklusionen og ønsker derfor sagen forelagt FOU med henblik på at få en FOU-beslutning og ikke alene en administrativ afgørelse jf. bilag 2. HOF har i skrivelse kommenteret notatets indhold.
Det fremgår af HOF's skrivelse, at der er foretaget enkelte ændringer i tilbudet i forhold til det, der dannede grundlag for notatet.
SAGSBESKRIVELSE
På FOU's møde den
30. april 2003 blev der under punktet "Eventuelt" fremlagt en folder og et
program vedrørende Nærgymnastik, der er et samarbejde mellem foreningen
HOF og Sundhedsforvaltningen med
spørgsmålet om, hvorvidt det beskrevne tilbud kunne opnå tilskud i henhold til
folkeoplysningsloven.
På den baggrund blev der udarbejdet et notat om sagen, der blev omdelt på FOU-mødet den 20. maj 2003 under punktet "Eventuelt", jf. bilag 1. Notatet var udarbejdet på baggrund af en informationsfolder og det konkluderes i notatet, at det beskrevne tilbud anses for at falde uden for folkeoplysningslovens rammer, hvilket blev meddelt HOF.
I brev af 31. juli
2003 ønsker HOF sagen forelagt FOU med henblik på en FOU-beslutning, da man
ikke er enig i den administrative afgørelse, der kommer til udtryk i notatet
jf. bilag 2.
I sin skrivelse
kommenterer HOF de 5 problemstillinger, der er anført i notatet.
1. Åbenhedskriteriet
HOF gør gældende at
tilbudet står åbent for alle. Det er imidlertid ikke det, der fremgår af
folderen for foråret jf. bilag 1.
Tilbudet fremgår nu
af HOF's kursusprogram for efteråret 2003 jf. bilag 3.
2. Deltagertilmelding
HOF oplyser i sin
skrivelse, at egenbetalingen fra august 2003 vil blive opkrævet og tilgå HOF
direkte. Sundhedsforvaltningen vil så yde et tilskud pr. deltager direkte til
den aftenskole, der etablerer undervisningen.
3. Bopælskrav
HOF oplyser, at der
er tale om en fejl, der ikke har haft nogen praktisk betydning, da der har
været udenbys deltagere i foråret.
4. Konkurrenceforvridning
Det er korrekt, som
oplyst af HOF, at det i henhold til folkeoplysningsloven alene er foreningen,
der fastlægger deltagerbetalingens størrelse (lovens § 9).
Det
konkurrenceforvridende moment kommer efter forvaltningens opfattelse ind i
forbindelse med at Sundhedsforvaltning i København i foråret ensidigt har ydet
den særlige støtte til HOF.
5. Retningslinierne
HOF gør gældende at
Nærgymnastik ikke erstatter eller er en integreret del af en anden institutions
undervisning.
Efter forvaltningens
opfattelse har Sundhedsforvaltningen fået afsat midler til denne
sundhedsfremmende foranstaltning uden at det af budgettet fremgår, at Sundhedsforvaltningens
opgaveløsning forudsætter bidrag fra folkeoplysningsrammen.
I
medfør af folkeoplysningsbekendtgørelsens § 2, stk.1 må der ikke ydes tilskud
til virksomhed, der hører under anden lovgivning. Endvidere fremgår det af
Borgerrepræsentationens retningslinier for tilskud til folkeoplysning, pkt.
2.2.3., at den folkeoplysende virksomhed ikke må erstatte eller være en
integreret del af den samarbejdende institutions virksomhed. Det er derfor
fortsat Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at det vil være i strid
med retningslinierne/folkeoplysningsbekendtgørel-sen, såfremt kurserne i
nærgymnastik indgår i foreningens tilskudsafregning.
Sammenfattende har
HOF beskrevet ændringer i forhold til aktiviteten i foråret, men med hensyn til
punkterne 4 og 5 er Kultur- og Fritidsforvaltningen fortsat af den opfattelse,
at NærGymnastik falder uden for folkeoplysningslovens rammer.
MILJØVURDERING
Der er ikke foretaget miljøvurdering i denne sag.
ØKONOMI
Der er ingen økonomi forbundet med denne sag.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Der er ikke foretaget høring i sagen.
BILAG
Bilag 1: Notat om NærGymnastik af 20. maj 2003 med 3 underbilag
Bilag 2: Skrivelse fra HOF af 31. juli 2003
Bilag 3: Kopi af side 8 i HOF's kursuskatalog for efteråret 2003
Børge Sørensen
/ Niels-Anton Svendsen