Mødedato: 25.08.2003, kl. 15:00

Udviklingspuljerne for børn og unge / flygtninge og indvandrere

Udviklingspuljerne for børn og unge / flygtninge og indvandrere

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 25. august 2003

 

 

11.      Udviklingspuljerne for børn og unge / flygtninge og indvandrere

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget godkender 4 indstillinger på tilsammen 563.500 kr.

at Folkeoplysningsudvalget tager de bevilgede midler til efterretning.

 

 

RESUME

Der indstilles på dette møde 4 projekter fra henholdsvis Børn, Trivsel og Helhed (søger i begge puljer), Klubudvikling i Bydelen Tingbjerg med Brønshøj Boldklub, Forlængelse af Kvinde, krop og bevægelse og Start af 2 nye foreninger i DGI regi til FOU.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Den 6. maj 1999 vedtog Borgerrepræsentationen at sætte et forsøg i gang med tildeling af udviklingsmidler på børn og unge området frem til 31.december 2001. Der blev i forsøgsperioden årligt afsat 3 mio. kr. til Udviklingspuljen for børn og unge og 1 mio. kr. til Udviklingspuljen for flygtninge og indvandrere. Pr. 1. januar 2002 er puljerne overgået som drift under børn og ungeområdet.

Retningslinier for tildeling af udviklingsmidler.

§1: Formålet med udviklingsmidlerne er at øge antallet af deltagere i de frivillige foreninger for børn og unge under 25 år mhp. at understøtte og forankre deltagerne i faste, kontinuerlige aktiviteter.

§2: Udviklingsmidlerne finder anvendelse inden for følgende tre områder:

·        etablering af nye foreninger for børn og unge/flygtninge og indvandrere under 25 år

·        etablering af nye aktiviteter for børn og unge/flygtninge og indvandrere under 25 år indenfor eksisterende foreninger

·        enkeltstående aktiviteter/arrangementer, der har til formål at tiltrække børn og unge/flygtninge og indvandrere under 25 år inden for eksisterende foreninger samt til forsøg med introduktion af nye aktiviteter på forsøgsbasis

§3: Der ydes tilskud til iværksættelse af aktiviteter – samt udstyr, rekvisitter og materiale m.v., der finder anvendelse til brug for gennemførelsen af de nævnte formål. Folkeoplysningsudvalget kan efter behov iværksætte initiativer for børn og unge/flygtninge og indvandrere under 25 år på særlige indsatsområder i forhold til aktiviteter.

§5: Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser af tilskudsbeløb for ansøgninger under 100.000 kr. til FOS. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse for ansøgninger over 100.000 kr.

I 2003 er der p.t. modtaget 51 ansøgninger. 4 projekter indstilles på dette møde til FOU´s afgørelse (3 ansøgninger på mere end 100.000 kr. samt 1 ansøgning, hvor der søges om forlængelse). Der er udarbejdet 37 bevillinger som er i gang. 1 projekt er under behandling, 3 projekter er stillet i bero, 5 projekter har trukket sin ansøgning og 1 projekt har fået afslag.

 

MILJØVURDERING

Der er ikke foretaget nogen miljøvurdering.

 

ØKONOMI

På nuværende tidspunkt er der forbrugt 2.521.757,25 kr. af puljen for børn og unge, som har et budget på 3.123.000 kr. Der indstilles 2 bevillinger på i alt 329.000 kr. Rest på budgettet er derefter 272.242,75 kr. 

Af puljen for flygtninge og indvandrere, som har et budget på 1.045.000 kr., er der forbrugt 560.262 kr. Der indstilles 3 bevillinger på i alt 234.500 kr. Rest på budgettet er 250.238 kr.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Der er ingen andre konsekvenser.

 

HØRING

Der er ikke foretaget nogen høring.

 

BILAG

3 indstillinger på over 100.000 kr. med materiale samt en forlængelse af et projekt.

Oversigtsliste over projekter og forbrug er vedlagt.

 

Børge Sørensen

 

                      /Kirsten Eggert Jørgensen

 


 


Til top