Genbehandling af tilskudsansøgning 2007
Genbehandling af tilskudsansøgning 2007
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 24. oktober 2007
9. Genbehandling af tilskudsansøgning 2007(FOU 72/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
61505 Den Folkeoplysende Forening Natha
Yogacenter har i brev af 6. oktober 2007 anmodet Folkeoplysningsudvalget om at
genbehandle deres ansøgning om støtte til 2007 på grund af en række fejl og
misforståelser mellem forvaltningen og foreningen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget godkender, at foreningens tilskudstilsagn for 2007 ændres som det fremgår af nedenstående oversigt. Folkeoplysningsudvalgets
beslutning i mødet den 24. oktober 2007: Udvalget godkendte indstillingen. |
Problemstilling
Den Folkeoplysende Forening Natha Yogacenter har i brev af
9. oktober 2007 jf. bilag 1 gjort opmærksom på 2 problemstillinger:
1. Fejl i
tilskudstilsagn for 2007.
2. Forkert
slutopgørelse for 2005 og 2006.
Denne indstilling omhandler alene punkt 1, da punkt 2 er
klaret gennem den almindelige sagsbehandling.
Normal ansøgningsprocedure for tilskud for det kommende år
indebærer, at foreningen forholder sig til det fortrykte ansøgningsskema som
Fritid og Idræt udarbejder og fremsender til underskift. På det fortrykte
ansøgningsskema har Fritid og Idræt angivet i kr., hvor meget foreningen
maksimalt vil kunne få i tilskud det kommende år – et beløb udregnet på
baggrund af det forrige tilskudsårs regnskabstal. Udgangspunktet for
forvaltningens beregning af tilskud for 2007 var således tilskudsåret 2005.
Foreningen søgte som ny forening i 2005 kun tilskud for 2.
halvår af 2005, hvorfor deres regnskabstal for 2005 ikke umiddelbart kan lægges
til grund for tilskudsberegning 2007, men skal korrigeres, så det svarer til et
helt år.
Det fremgår af foreningens ansøgning om tilskud for 2007, at foreningen har rettet på de fortrykte tal jf. bilag 2. Det er foreningens egne anførte tal, som forvaltningen forholder sig til og har lagt til grund for beregning af løntilskuddet i 2007.
Som det fremgår af bilag 1 mener foreningen, at d
en har
handlet i god tro, da den mener at have fulgt telefonisk rådgivning fra Fritid
& Idræt, hvilket hverken kan af- eller bekræftes.
Foreningen fik en bevilling for 2007 på 112.262 kr. som
tilskud til leder- og lærerløn jf. bilag 3, hvilket er væsentligt lavere end
bevillingen for 2006. Foreningen ønsker derfor en mer-bevilling på 216.616 kr.,
så den samlede løntilskudsbevilling i 2007 kommer på niveau med
løntilskudsbevillingen for 2006, der var på 328.878 kr.
Idet foreningen har rettet i tallene på det fortrykte skema,
opstår der en stor ubalance mellem foreningens løn-, PEA- og lokaletilskud.
Forvaltningen burde have registreret, at det anførte antal
lokaletimer og PEA- tilskud ikke stemte overens med det forholdsvis lille
løntilskud.
Såfremt forvaltningen havde opdaget uoverensstemmelsen ved
behandlingen af ansøgningen ville misforståelsen have været rettet i samråd med
foreningen inden sagen var forelagt Folkeoplysningsudvalget på mødet den 12.
december 2006.
På den anden side har foreningen selv aktivt ændret i
ansøgningsskemaet og foreningen benyttede ikke sin mulighed for at klage over
tilskudstilsagnsbrevet for 2007 (bilag 3), der blev udsendt i december 2006.
Foreningen har således ikke selv opdaget uoverensstemmelsen inden klagefristens
udløb.
Løsning
Da forvaltningen burde have opdaget misforståelserne i tide vil det være i overensstemmelse med god forvaltningsskik at få rettet fejlene.
Forvaltningen anbefaler, at foreningens forslag, som de fremgår af bilag 4 følges, idet det skal bemærkes, at det ændrede løntilskud – efter 5% reduktion af forskellen - er i overensstemmelse med hvad foreningen ville have modtaget, såfremt misforståelsen var opdaget ved gennemgang af ansøgningerne.
Ellers følger indstillingen de principper, der normalt
anvendes i forbindelse med omfordelingsrunder.
Oversigt over foreningens tilskudstilsagn 2007.
|
Bevilget |
Indstilles ændret til |
Forskel |
Efter generel 5%'s reduktion af løntilskud i 2007 |
Løntilskud |
112.262 |
328.878 |
+ 216.616 |
+ 205.785 |
Debat |
12.474 |
12.474 |
0 |
0 |
PEA |
288.720 |
154.000 |
- 134.720 |
- 134.720 |
Lokaletilskud |
197.460 |
160.000 |
- 37.460 |
- 37.460 |
I alt |
|
|
|
+ 33.605 |
Økonomi
Genbehandlingen medfører en mer-udgift på 33.605 kr., hvilket der er dækning for inden for rammen til den folkeoplysende voksenundervisning.
Videre proces
Folkeoplysningsudvalgets afgørelse meddeles foreningen.
Bilag
1. Foreningens brev af 6. oktober 2007.
2. Foreningens ansøgning om støtte til 2007.
3. Foreningens tilsagnsbrev om tilskud 2007
4. Foreningens brev af 11. oktober 2007, hvor deres forslag
uddybes.
Anders Christensen /
Lotte Pedersen