Revidering af retningslinjer for udviklingspuljen
Revidering af retningslinjer for udviklingspuljen
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 24. oktober 2007
5. Revidering af retningslinjer for udviklingspuljen(FOU 68/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur-
og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et notat, der kategoriserer ansøgere
under udviklingspuljen. Hensigten med kategorierne er bl.a. at foretage en
klarere differentiering mellem ansøgningstyper og tilskudsbehov. Implementering
af kategorierne kræver en revidering af de nuværende retningslinjer for
udviklingspuljen. Retningslinjerne blev senest godkendt i
Borgerrepræsentationen den 31. maj 2007.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalget anbefaler, 1. at Kultur- og Fritidsforvaltningen på baggrund af de indstillede anbefalinger udarbejder et forslag til reviderede retningslinjer for Udviklingspuljen. Folkeoplysningsudvalgets
beslutning i mødet den 24. oktober 2007: Udvalget drøftede det
udsendte notat. Udvalget besluttede, at det
udsendte materiale ikke skulle indarbejdes i retningslinierne, men være
vejledende i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger og vejledning af
ansøgere. |
Problemstilling
På Folkeoplysningsudvalgets seminar i juni 2007 blev muligheden for at lave ansøgningskategorier under Udviklingspuljen drøftet. Kategorierne skal fungere som en ramme for tilskudsstørrelserne for ansøgninger under udviklingspuljen.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et notat, der kategoriserer ansøgningstyper under udviklingspuljen. Kategorierne har følgende formål:
· Skabe et godt beslutningsgrundlag for Folkeoplysningsudvalget
· Sikre at bevillingerne er i overensstemmelse med Folkeoplysningsudvalgets prioriteringer af de forskellige ansøgningstyper
· en skarpere differentiering mellem ansøgningstyper og deres tilskudsbehov
·
en klarere afgrænsning af tilskudsbevillinger
defineret ud fra ansøgningstype
·
en nemmere sagsbehandling og afgørelse af
ansøgere til udviklingspuljen
Fordele
Kategorierne har den fordel, at de kan fungere som styringsredskab i vurdering af ansøgere under udviklingspuljen. Dette gælder både i den administrative sagsbehandling og den politiske beslutningsproces.
Ulempe
Kategorierne har den ulempe, at de kan afholde nye projekter/foreninger og gamle foreninger fra at søge, da der lægges økonomiske begrænsninger ind, fx krav om stigende medfinansiering og maksimal pris pr. medlemmer under 25 år.
Kort beskrivelse af kategorierne
Kategorierne er inddelt efter ansøgertyperne: 1. ny forening, 2. nye aktiviteter/målgrupper, 3. enkeltstående aktiviteter/arrangementer, 4. fokusområder, 5. lederudvikling.
Under kategorierne angives:
· Forslag til fremtidig prioritering af ansøgertypernes tilskudsbehov
Her foreslås en prioritering af tilskudsbehov ud fra ansøgertypen.
·
Forslag
til nye retningslinjer for medfinansiering
Her foreslås en stigende medfinansiering for ansøgertyperne: "nye aktiviteter/målgrupper og fokusområder". Herved sikres en større økonomisk forankring af projekterne i projektperioden. Under fokusområderne foreslås det dog, at egenfinansiering – frem for at starte med 25 % - stiger fra 10 – 25 % i løbet af projektperioden.[1]
·
Forslag
til nye retningslinjer for løn til projektansvarlig
Her foreslås en fastsættelse af timeløn på max. 125 kr./timen for alle ansøgertyper. Under ansøgertype "Nye foreninger" foreslås det desuden, at tilskud til løn højst må udgøre 5 % af det samlede budget.
·
Forslag
til prisfastsættelse for nye medlemmer/deltagere inddelt efter ansøgertype.
Her foreslås en maksimal pris for, hvor meget et nyt medlem/deltager må koste:
- "nye foreninger" fastsættes prisen til max. 1000 kr. pr. medlem under 25 år.
- "nye aktiviteter/målgrupper og enkeltstående aktiviteter/arrangementer" fastsættes prisen til max. 2000 kr. pr. medlem under 25 år.
- "fokusområder" fastsættes prisen ved beslutning af fokusområder
- "lederudvikling" fastsættes prisen til max. 3000 kr. pr. deltager.
For sidstnævnte ansøgertyper fastsættes en højere maksimalpris for at honorere ansøgere, der søger tilskud til lederudvikling, økonomisk.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
De
reviderede retningslinier vil gælde fremadrettet fra den endelige godkendelse i
Borgerrepræsentationen. Forvaltningen vil informere omkring det på kommunens
hjemmeside samt i relevant materiale.
Bilag
1. Notat for kategorisering af ansøgere til udviklingspuljen.
Mads Kamp Hansen
/Anders Christensen
[1] I de nuværende retningslinjer er der et krav om medfinansiering på minimum 25 % af det samlede budget.