Tilbagebetaling af tilskud fra Daryeel Foreningen for 2006 og 2007
Tilbagebetaling af tilskud fra Daryeel Foreningen for 2006 og 2007
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 24. oktober 2007
12. Tilbagebetaling af tilskud fra Daryeel Foreningen for 2006 og 2007(FOU 78/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget overfor Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at Daryeel Foreningen i henhold til folkeoplysningslovens § 30 tilbagebetaler tilskud for 2006 og 2007. Folkeoplysningsudvalgets
beslutning i mødet den 24. oktober 2007: Udvalget godkendte indstillingen. |
Problemstilling
Daryeel Foreningen har ikke opfyldt Folkeoplysningslovens
betingelser for at modtage tilskud i 2007, samt overholdt fristen for
indsendelse af regnskabet for 2006, hvorfor de udbetalte acontotilskud skal
tilbagebetales.
Løsning
Daryeel Forening er blevet godkendt med tilskud for 2006 og
2007.
I forbindelse med deres ansøgning for 2007 var Fritid &
Idræt på besøg hos foreningen på Nordre Fasanvej 239 den 28. august 2007.
Ifølge deres aktivitetsplan skulle der være musikaktiviteter for børn og unge
under 25 år. Ved besøget fandt man dog ingen aktiviteter på stedet. Af en nabo
blev det dog oplyst, at foreningens lejemål var opsagt for ca. 2 måneder siden.
Fritid & Idræt har skrevet til foreningen for at høre om
årsagen til, at der ikke var aktivitet den pågældende dag. Da der intet svar
var kommet inden for de 8 dage blev der fremsendt en rykker, hvoraf fremgik, at
det udbetalte acontotilskud for 2007 på 14.378 kr. ville blive krævet
tilbagebetalt. På dette brev var der yderligere en svarfrist på 8 dage. Der er
stadig intet svar indkommet.
Foreningen har ligeledes modtaget tilskud for 2006, hvor der
den 2. juli 2007 skulle aflægges regnskab for 2006 for det udbetalte
acontotilskud på i alt 55.089 kr., jf. afsnit 3.19 i Retningslinierne for
tilskud til folkeoplysning i København. Da regnskabet på trods af 2 rykkere
stadig ikke er indkommet indstilles det til
Økonomi
Indstillingen medfører ingen udgifter for udvalget.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder en indstilling
til Kultur- og Fritidsudvalget med Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Bilag
Ingen bilag.
Mads Kamp Hansen
/