Udbydere af NærGymnastik
Udbydere af NærGymnastik
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 24. januar 2005
3. Udbydere af NærGymnastik
(FOU 3/2005)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget godkender nedenstående foreninger som udbydere af NærGymnastik under forbehold af, at Borgerrepræsentationen godkender Folkeoplysningsudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om at anvise kassemæssig dækning for 1 mill. kr. på konto nr. 3.72.1 til den pågældende undervisning.
·
Bispebjerg og Kgs. Enghave 26 hold
· AOF M.: Nørrebro, Vanløse, Brønshøj og Husum 14 hold
· LOF K.: Østerbro 8 hold
· BFV: Valby 8 hold
· SSB: Vesterbro 4 hold
RESUME
På Folkeoplysningsudvalgsmødet den 7. december 2004 blev det besluttet at indstille til Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale Økonomiudvalget, at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der indgås et samarbejde med Sundhedsforvaltningen om NærGymnastik, hvor såvel foreninger, der udbyder folkeoplysende voksenundervisning som frivillige folkeoplysende foreninger, kan søge om at udbyde undervisningen.
Det blev indstillet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen bidrager med 1 mill. kr., der finansieres af konto nr. 3.72.1 Den folkeoplysende voksenundervisning.
Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte indstillingen på sit møde den 16. december 2004, og sagen forventes forelagt Borgerrepræsentationen den 10. februar 2005.
Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler sagen på sit møde den 27. januar 2005.
Alle foreningerne har nu haft mulighed for at søge om at komme i betragtning, og Sundhedsforvaltningen og Fritid & Idræt har udvalgt 5 foreninger, som indstilles til at udbyde undervisningen.
SAGSBESKRIVELSE
På Folkeoplysningsudvalgsmødet den 7. december 2004 blev det besluttet at indgå et samarbejde med Sundhedsforvaltningen om NærGymnastik (se bilag 1), hvor såvel foreninger, der udbyder folkeoplysende voksenundervisning som frivillige folkeoplysende foreninger, kunne søge om at udbyde undervisningen.
Alle foreninger har nu haft mulighed for at søge om at komme i betragtning. Følgende folkeoplysende foreninger havde søgt om at udbyde NærGymnastik, da ansøgningsfristen udløb den 10. januar 2005:
· HOF (Hovedstadens Oplysnings Forbund/voksenundervisning)
· AOF M. (AOF Metropol/voksenundervisning)
· LOF K. (LOF København/voksenundervisning)
· BFV (Boldklubben Fremad Valby/frivilligt foreningsarbejde)
· SSB (Studenter Settlementets Boldklub/frivilligt foreningsarbejde)
· FKN (Foreningen Kropkultur & Natur/frivilligt foreningsarbejde)
· KVD (Kulturværkstedet Dagmar/frivilligt foreningsarbejde)
· Gigtskolen/voksenundervisning
På et møde den 11. januar, hvor der deltog repræsentanter for både Sundhedsforvaltningen og Fritid & Idræt, blev man enige om at udvælge de fem nedenstående foreningerne til at udbyde undervisningen:
·
HOF
· AOF M.
· LOF K.
· BFV
· SSB
Valget blev truffet ud fra følgende kriterier:
· Foreninger, der har erfaring med målgruppen og emnet og kvalificerede lærere, er prioriteret for at sikre kvaliteten i undervisningen i bevægelse for fysisk svage ældre.
· Få store udbydere er prioriteret for at sikre, at de kan løfte opgaven og for at sikre et volumen, der medfører et fagligt miljø ifm. undervisningen i bevægelse for fysisk svage ældre.
· Derudover blev SSB som lokalforening, der har lokaler i nærheden af ældreboligerne på Vesterbro, valgt til at gennemføre en udviklingsindsats ifm NærGymnastik på Vesterbro, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er nogen tilbud om NærGymnastik.
Aktiviteten er blevet fordelt efter bydele på følgende måde:
·
Bispebjerg og Kgs. Enghave 26 hold
· AOF M.: Nørrebro, Vanløse, Brønshøj og Husum 14 hold
· LOF K.: Østerbro 8 hold
· BFV: Valby 8 hold
· SSB: Vesterbro 4 hold
I alt 60 hold
Begrundelsen for at foreningerne Kropkultur & Natur og Kulturværkstedet Dagmar ikke er kommet i betragtning er, at de to foreninger er meget små og kun har ønsket 1-2 hold hver. Disse foreninger vil selvsagt ikke kunne få et volumen, der sikrer et fagligt miljø ifm undervisning i bevægelse for ældre. Den tredie forening med afslag er Gigtskolen. Efter både Sundhedsforvaltningen og Fritid & Idræts opfattelse signalerer skolens image noget forkert i denne sammenhæng, samtidig med at antallet af udbydere bør begrænses.
Indstillingen er udarbejdet under forudsætning af, at
Borgerrepræsentationen godkender samarbejdet mellem Kultur- og
Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om NærGymnastik som et særligt
indsatsområde i henhold til Folkeoplysningslovens § 6, stk. 2. Det forventes at
ske på mødet den 10. februar 2005.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Der er ingen økonomiske konsekvenser for Kultur- og Fritidsforvaltningen i forbindelse med denne sag, da rammen til den folkeoplysende voksenundervisning forudsættes at være uændret. Det særlige indsatsområde finansieres med 1 mill. kr. fra konto nr. 3.72.1 Den folkeoplysende voksenundervisning.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Der er ikke foretaget høring i sagen.
BILAG
Bilag 1: Notat om samarbejdsprojekt mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen vedr. NærGymnastik.
Mads Kamp Hansen
/