Mødedato: 23.10.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler
Se alle bilag
Til top
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til en ansøgning fra FOF/HOF København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Lyngby, Rudersdal og Gladsaxe til Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget bevilger 202.500 kr. til FOF/HOF København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Lyngby, Rudersdal og Gladsaxe til projektet IT-cetifikat for undervisere i bevægelsesfag og kreative fag (bilag 1).
Problemstilling
FOF/HOF København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Lyngby, Rudersdal og Gladsaxe har ansøgt om 202.500 kr. i tilskud fra Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler til et projekt, hvor projektholder vil skabe et IT-certifikat i form af selvinstruerende videoer og manualer for undervisere inden for bevægelsesfag og kreative fag. IT-certifikatet kommer til at bestå af dels videreudvikling af IT-værktøjer, som Studieskolen har udformet, dels produktion af nye værktøjer. Alle værktøjerne bliver særligt tilpasset undervisning i kreative fag og bevægelsesfag og vil blive samlet i moduler, der tilsammen udgør et IT-certifikat. Det er projektholders mål, at certifikatet skal ruste underviserne til fremtidens undervisning.
Løsning
Dette projekt tager udgangspunkt i nogle af de værktøjer, Studieskolen har udviklet i forbindelse med projektet Interaktiv IT-pædagogisk opslagsbog. Hvor Studieskolens værktøjer er udviklet til sprogundervisning, vil FOF tilpasse værktøjerne til undervisning i bevægelsesfag og kreative fag. Konkret vil projektholder benytte fire af Studieskolens værktøjer og derudover udvikle yderligere tre værktøjer.
Projektets primære formål er at skabe større fleksibilitet i undervisningsformerne inden for de to udvalgte fagområder. Det vil dels ske ved, at de netbaserede værktøjer giver deltagerne mulighed for at få gentaget undervisningen derhjemme, og dels ved, at de ved sygdom eller andet fravær får mulighed for at opdatere sig via nettet. Dernæst sigter projektet også mod at fastholde deltagerne på kurserne og mindske frafaldet. Endelig ønsker projektholder med projektet at imødekomme deltagernes brug af digitale medier i hverdagen og samtidig åbne for fremtidige muligheder for fleksible undervisningsforløb og fjernundervisning.
Projektet vil involvere en udvalgt gruppe på cirka 15 undervisere, der skal bidrage med deres pædagogiske og didaktiske viden og erfaring. IT-certifikatets moduler vil blive testet på ca. 20 undervisningsforløb.
Projektet ligger inden for Udviklings- og aktivitetspuljens andet formål, aktivitetsudvikling. Projektet sigter på at øge antallet af brugere og at tiltrække nye brugere, hvilket, de vurderer, vil ske med IT-værktøjerne som pædagogisk og praktisk supplement til undervisningen.
FOF vil efter projektperioden gøre IT-certifikatets moduler tilgængelige via en platform. Aftenskolen vil i forlængelse heraf tilbyde seminar og inspirationsdage for de øvrige københavnske aftenskoler.

Økonomi
Udviklings- og aktivitetspuljen har et budget på 1.000.000 kr. i 2012.
Rest på budgettet, såfremt det ansøgte bevilges til FOF/HOF København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Lyngby, Rudersdal og Gladsaxe udviklingsprojekt: 522.500 kr.
Rest på budgettet, såfremt det ansøgte bevilges til FOF/HOF København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Lyngby, Rudersdal og Gladsaxe udviklingsprojekt: 522.500 kr.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler FOF/HOF København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Lyngby, Rudersdal og Gladsaxe Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Beslutning
Kjeld Biering-Sørensen forlod mødet under dette punkts behandling som værende inhabil.
Indstillingen blev tiltrådt.
Indstillingen blev tiltrådt.