Særlig pulje til lokalestøtte til private musikøvelokaler
Særlig pulje til lokalestøtte til private musikøvelokaler
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 23. august 2005
7. Særlig pulje til lokalestøtte til private musikøvelokaler
(FOU 49/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur- og
Fritidsudvalget at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen,
at reservere
en særlig beløbsramme svarende til driftstilskuddet til private øvelokaler i
det pågældende aktivitetsår til brug for driftstilskud til den rytmiske musik,
jf. folkeoplysningslovens § 6, stk. 2.
Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2005
Indstillingen tiltrådt.
RESUME
På baggrund af Folkeoplysningsudvalgets beslutning den 17. maj 2005 (FOU 39/2005) er der udarbejdet en indstilling med henblik på at sikre, at midler afsat til private øvelokaler fastholdes til øvelokaler. Såfremt en eller flere af foreningerne måtte lukke eller blive opsagt fra lejemålet, hvorved dele af tilskuddet skal tilbagebetales, vil den resterende del af tilskuddet være reserveret til driftstilskud for musikforeninger i et andet lejemål. Denne ordning vil ligeledes være gældende for de kommende budgetår.