Evaluering af udviklingspuljen for børn og unge
Indstilling og beslutning
- at Folkeoplysningsudvalget tager evalueringen til efterretning, og
- at Folkeoplysningsudvalget beslutter, at der kan anvendes 100.000 kr. af puljens budget til markedsføring af puljen.
Problemstilling
Løsning
Der er gennemgået 108 projekter, som har fået bevillinger fra udviklingspuljen i 2010 eller 2011. I evalueringsrapporten er der særligt fokuseret på ansøgernes egne erfaringer med henblik på uddrage fællestræk i forhold til hvad der fremmer henholdsvis bremser projekter.
Det kan konstateres, at ud af de evaluerede projekter har 56 % i perioden 2010 og 2011 nået deres mål, mens 44 % ikke har. Målsætningen fra folkeoplysningspolitikken på 60 % er dermed ikke nået fuldt ud, og evalueringsrapporten foreslår forskellige anbefalinger for, at dette kommer til at ske. Anbefalingerne for at nå målet på de 60 % er:
- bedre opfølgning på projekterne gennem et øget fokus på evalueringer.
- bedre understøttelse af projekterne gennem målrettet proceskonsulentforløb også hos mindre projekter, hvor ansøgerne er projektuvante eller der er tale om en særlig målgruppe.
- bedre videndeling gennem offentliggørelse af gennemførte projekters læring og udarbejdelse af en kort vejledning med opmærksomhedspunkter.
Endvidere foreslås det at udbrede kendskabet til udviklingspuljen for at tiltrække ansøgere og sikre en større spredning blandt ansøgerne, og at der afsættes 100.000 kr. af puljens budget til dette formål.
Det kan oplyses, at ca. 19 % af projekterne ikke er blevet evalueret, hvilket enten skyldes, at foreningerne ikke har indsendt det fornødne materiale, eller at projekterne endnu ikke er afsluttede. Forvaltningen følger op herpå.
Økonomi
Videre proces
Mads Kamp Hansen
/Anders Christensen
Beslutning
Andet at-punkt blev vedtaget med stemmerne 7 for og 4 imod. 3 medlemmer undlod at stemme.