Foreningslivet i København

Med afsæt i Kultur- og Fritidspolitikken 2016-19 skal Folkeoplysningsudvalget drøfte Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til, hvordan foreningerne i København kan udvikles og understøttes.

Problemstilling

Det fælles ståsted er, at arbejdet skal tage udgangspunkt i foreningernes egne behov og ønsker med respekt for kulturens og idrættens egenværdi og den forskellighed, der findes i foreningslivet. Fokus er ligeledes på at støtte de foreninger, som arbejder for at fastholde og inddrage børn og unge i selve aktiviteten, men også i høj grad i forhold til de sociale og demokratiske aspekter af foreningslivet. Samtidig skal de foreninger, der vil bidrage lidt mere end normalt i forhold til for eksempel sundhed og sociale problemstillinger, bakkes op.

Målet er, at foreningerne får tiltrukket flere ressourcer (frivillige, faciliteter, økonomi mv.), og at disse ressourcer bruges mest optimalt. Derved bliver foreningerne også i stand til at inkludere flere medlemmer, så den samlede foreningsdeltagelse i København øges.

Den 11. februar 2016 afholdt forvaltningen et stormøde, hvor alle københavnske folkeoplysende foreninger var inviteret. Der deltog 45 foreningsrepræsentanter. På mødet fremkom rigtig mange ideer og inputs. Nogle af dem er indarbejdet i nedenstående forslag, andre arbejder forvaltningen videre med i det daglige arbejde. En generel pointe, som gik igen under langt de fleste emner, var foreningernes efterspørgsel efter mere tværgående samarbejde. Dette samarbejde kan tage mange former såsom videndeling, netværksmøder, kurser, foreningsfællesskaber, partnerskaber mellem flere foreninger og kommunen mv., men fælles for dem alle er, at det ikke sker af sig selv. Det kræver, at forvaltningen afsætter ressourcer til at understøtte det tværgående samarbejde, hvilket blandt andet kunne være en opgave for de lokale kultur- og idrætsenheder.

Forvaltningen har følgende forslag til indsatsområder:

• Styrke foreningernes ledere/trænere/frivillige, så de bliver bedre til at løfte foreningernes opgaver, for eksempel via kurser, rådgivningsforløb med videre.

• Lette administrationen og gøre procedurer vedrørende tilskud, booking med videre nemmere for foreningerne.

• Optimere brugerdriften og klæde foreningerne på til at håndtere for eksempel selvbetjent åbningstid.

• Bedre facilitetsudnyttelse, blandt andet ved at forbedre de systemer, som sikrer, at faciliteterne bruges optimalt.

• Nye og alternative faciliteter, der indtænker facilitetsfællesskaber, brugerdrevne faciliteter og faciliteter, der imødekommer de selvorganiserede brugere.

• Gebyrmodel, der tilgodeser ”den hele forening”, men kræver øgede gebyrer for aktiviteter for personer over 25 år. Modellen gør det muligt at sikre flere facilitetstider til foreninger i prime time og dermed styrke børne- og ungdomsarbejdet.  

• Fokus på samværet i foreningerne ved at sikre gode rammer, så især børn og unge får glæde af de sociale aspekter ved foreningslivet.

• Foreningen som lokalt samlingssted som skaber tilhørsforhold i storbyen og fungerer som forankringspunkt for lokalt samarbejde med blandt andet den offentlige sektor, det boligsociale felt med videre, ved for eksempel at sikre en lokalt forankret understøttende konsulentfunktion overfor foreningerne.

• Samarbejde med folkeskolen, så de foreninger, der gerne vil, systematisk understøttes i at etablere og udvikle skolesamarbejde.

• Et rummeligt foreningsliv, der sikrer, at foreningerne formår at lave sociale og sundshedsmæssige indsatser, hvis de ønsker dette.

• Koble store kultur- og idrætsevents med det lokale foreningsliv, så disse events får en blivende effekt og er med til at styrke de lokale foreninger.

Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af de enkelte indsatsområder samt fakta om foreningslivet i København og afsatte midler på området.

Følgende indsatser, som underbygger nogle af ovenstående fokusområder, udløber med udgangen af 2016. Det foreslås, at der udarbejdes budgetnotater på disse:

• Sociale partnerskaber med fem idrætsforeninger, hvor der ydes tilskud til på 200.000 kr. årligt pr. forening til ansættelse af en ressourceperson, der arbejder for at inkludere udsatte børn i foreningen. De fem foreninger har på tre år øget deres medlemstal med 50 %, fra samlet set 2.000 børn og unge under 25 år i 2012 til i december 2015 at have 3.000 børn og unge (1,2 mio. kr. årligt)
• FritidsGuiderne, som er frivillige, der guider udsatte børn ud i foreningslivet via en håndholdt indsats. Der findes i alt 12 frivilliggrupper i byen, som i 2015 har guidet i alt 365 børn til lokale foreninger. Heraf er 71% fastholdt i foreningerne ved sæsonens afslutning (1 mio. kr. årligt).
• Samarbejdspuljen, som giver støtte til skole/foreningssamarbejde, så foreninger får mulighed for at frikøbe deres frivillige trænere til at være til stede på skolerne i dagtimerne. Samarbejdspuljen har i 2015 støttet i alt ca. 170 samarbejdsprojekter. Kultur- og Fritidsforvaltningen har lavet en undersøgelse, der viser, at de foreninger, der samarbejder med folkeskolen generelt har oplevet en medlemsfremgang siden folkeskolereformen (2 mio. kr. årligt. Puljen er for tiden placeret i BUU/BUF).

Følgende foreslås som en ny indsats:

• KFF-brobyggere, som er til stede på udvalgte lokale folkeskoler og hjælper de lokale foreninger ind på skolerne i forbindelse med Åben Skole-forløb. Forvaltningen har i de sidste to år kørt et succesrigt pilotprojekt, hvor denne metode er blevet testet og har ledt til 289 Åben Skole-forløb med 49 forskellige lokale foreninger på 7 skoler. Det anbefales, at KFF-brobyggerne fremover forankres i de lokale kultur- og idrætsenheder, og det skal afsøges om brobyggerne også kan have en mere generel rolle i forhold til at undersøtte de lokale foreninger på flere områder end skolesamarbejde (4,6 mio. kr. årligt for otte brobyggere).

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

   

Videre proces

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om Folkeoplysningsudvalgets drøftelser i forbindelse med Kultur- og Fritidsudvalgets budgetseminar den 2.-3. marts 2016 sammen med konkrete forslag til budgetnotater.

 

Mads Kamp Hansen

                                                                /Rikke Thielcke

 

Der var fra udvalget forslag om:

At der skabes/faciliteres fora for fælles drøftelser mellem den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsområde.

At man i forhold til multifunktionelle faciliteter ser på de oprindelige idéer fra etableringen af kulturhusene som samlingssteder og sociale samlingssteder for de enkelte foreninger.

At forvaltningen så vidt muligt høster de lavthængende frugter, således at eventuelle nye ressourcer også kan bruges lokalt i stedet for centralt i forvaltningen - at ressourcerne placeres tættere på frivilligheden.

At der - for yderligere at styrke det københavnske foreningsliv - etableres et tættere samarbejde med lokaludvalgene og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

At der fokuseres på, hvordan vi får ældre ind i foreningslivet, og hvordan de rekrutteres og bevares som ledere og trænere.

Endelig var der i udvalget et ønske om statistik på medlemsudviklingen i foreningslivet.