Godkendelse af medlemstilskud folkeoplysende foreninger
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om tilskud til nye og kendte foreninger.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender medlemstilskud til en ny forening for perioden september – december 2024, og
- at Folkeoplysningsudvalget godkender afslag på godkendelse til en ny forening.
Problemstilling
To nye foreninger har søgt om medlemstilskud:
- Vesterbro Ølkroket
- Hajimeskolen.
Løsning
- Vesterbro Ølkroket indstilles til medlemstilskud på 900 kr. for perioden september – december 2024. Foreningens primære aktiviteter er brætspil for tre hold ca. hver anden uge. Derudover spilles ølkroket ca. en gang pr. måned. Foreningen havde søgt rettidigt til ansøgningsfristen 1. august 2024, men materiale efterspurgt af forvaltningen kom for sent til, at sagen kunne behandles på udvalgsmøde den 3. september 2024.
- Hajimeskolen indstilles til afslag på godkendelse som folkeoplysende forening og dermed modtagelse af medlemstilskud samt adgang til at søge kommunale lokaler. Foreningens formål er at tilbyde skoler innovative læringsredskaber og at tilbyde læring som styrker sociale kompetencer individuelt og i fællesskab. Det primære fokus er elever i ind- og udskoling. Dette følger ikke kravet til, at en folkeoplysende forenings formål er at tilbyde en eller flere aktiviteter for foreningens medlemmer. Hovedvægten af foreningens aktiviteter ligger desuden i skoletiden, og medlemskab vil derfor være afgrænset til elever på skolen. Den er altså ikke åben for alle. Endelig har foreningen ikke faste aktiviteter mindst 12 gange årligt.
Økonomi
Medlemstilskud |
|
Afsat buffer |
Kr. |
Afsat på møde den 19.12.2023 |
597.003 |
Indstilling på møde 20.2.2024 |
44.166 |
Indstilling på møde 2.4.2024 |
210.776 |
Indstilling på møde 25.5.2024 |
185.605 |
Indstilling på møde den 3.9.2024 |
151.359 |
Indstilling på dette møde |
900 |
Rest for medlemstilskud |
4.197 |
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Tilskud til Vesterbro Ølkroket vil blive udbetalt, når tilskudsbetingelserne er accepteret.
Mads Kamp Hansen
/ Rikke Lauritzen
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 22. oktober 2024:
Indstillingen blev godkendt.