Mødedato: 22.10.2024, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Orientering om Budget 2025

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget orienteres om resultatet af Budget 2025 på Kultur- og Fritidsområdet med særlig interesse for Folkeoplysningsudvalget.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Den 9. september 2024 indgik Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti en aftale om budgettet for 2025. Budgetaftalen blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen den 3. oktober 2024.

Løsning

Af initiativer med relevans for folkeoplysningsområdet kan nævnes:

  • Forlængelse af Folkeoplysnings- og Foreningspakken: Ekstra medlemstilskud og flere offentlige lokaler (7,6 mio. over fire år)
  • Fortsættelse af lejeaftale for Kastrup Skøjtehal i endnu et år (3,1 mio. kr.)
  • Udvidelse af Brobold med yderligere to foreninger i årene henholdsvis 2025 og 2026 (i alt 2,0 mio. kr.)
  • Forlængelse af driftsaftalen for EnergiCenter Voldparken i tre år (13,6 mio. kr.)
  • Midler til vedligehold og genopretning af kultur- og fritidsfaciliteter (102.148 kr. i service og 94.034 kr. i anlæg over 4 år)
  • Ny tribune med klubhusfunktioner i Valby Idrætspark
  • Renovering af hal 1 og 2 i Sundby Idrætspark
  • Midler til rammesætning af Gymnastikkens Hus i Grøndal Multicenter
  • Nedlæggelse af Team Copenhagen
  • Udvikling af ejerskabsmodel for Valby Idrætspark
  • Hensigtserklæring om køb af grund til Ketchersportens Hus
  • Hensigtserklæring om opgradering af Østerbro Stadion til 1. divisionsfodbold (budgetnotat til Overførselssagen 2024-25)

Effektiviserings- og besparelsesforslag

Folkeoplysningsudvalget blev på seminaret i maj orienteret om de effektiviserings- og besparelsesforslag på folkeoplysningsområdet, som Kultur- og Fritidsudvalget havde godkendt i forbindelse med budget 2025.

Ingen af forslagene blev rullet tilbage i forbindelse med budgetaftalen.

Økonomi

Indstillingen har ikke nogen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen foretager sig ikke yderligere i anledning af orienteringen.

 

Mads Kamp Hansen

/Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 22. oktober 2024:

Udvalget tog orienteringen til efterretning.

Til top