Strategifora for frivillige folkeoplysende foreninger
Strategifora for frivillige folkeoplysende foreninger
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. oktober 2008
4. Strategifora for frivillige folkeoplysende foreninger(FOU 62/2008)
INDSTILLING
Folkeoplysningsudvalget
skal behandle et forslag om støtte til nedsættelse af strategifora på
foreningsområdet
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget støtter projektet med 400.000 kr., der finansieres fra udviklingspuljen for børn og unge |
Problemstilling
Folkeoplysningsudvalget besluttede på sit møde den 2. september 2008, at forvaltningen skulle komme med et konkret forslag til en løsning, der samlede op på diskussionen i udvalget om medlemsforslaget "Idrættens debatforum - eller da folkeoplysningen fik vinger".
Løsning
Medlemsforslaget fra sidste møde er med baggrund i udvalget diskusssion søgt bearbejdet, så det rummer hele foreningsområdet og konkretiserer formålet med arbejdet.
Baggrund for
projektet;
Der er påbegyndt
en interessant diskussion om folkeoplysningsudvalgets fremtid. Udvalget
betydning er blevet forstærket ved nedlæggelsen af KI og KUC og har gennem
flere år været foreningslivets væsentligste indgang til kommunal støtte i
forhold til faciliteter, tilskud til og udvikling af aktiviteter.
Foreningslivet er mangfoldigt og det kan til tider være vanskeligt at finde fællesnævnere mellem de forskellige områder. Der er derfor et behov for, at de enkelte områder hver især formulerer en langsigtet strategi for sit respektiver områder ligesom det er værd at overveje om der på nogle punkter er forhold, der skal behandles forskelligt fra foreningsområde til foreningsområde.
Som foreningernes repræsentanter i folkeoplysningsudvalget har vi behov for – via input fra foreningslivet - at få overblik over:
· Hvordan foreningslivet støttes bedst muligt i forhold til fortsat at kunne føre børne- og unge aktiviteter ud i livet
· Hvordan man bedst muligt støtter børne- og ungeaktiviteternes udvikling således at de afspejler den tid og den by de befinder sig i
Formål:
Gennem dialog med
udvalgte foreningsrepræsentanter fra foreningsområdet med fokus på børn og unge
-
at
tilvejebringe en skriftlig opsamling på, hvordan foreningerne mener de støttes
og udvikles bedst
-
at
udarbejde mål og strategi for foreningsområdet i Københavns Kommune
-
at komme
med konkrete forslag til folkeoplysningsudvalget rolle fremover
-
at komme
med konkrete forslag til støtteordninger, der understøtter foreningslivets
aktiviteter og udvikling
Materialet viderebringes til folkeoplysningsudvalgets medlemmer med henblik på at sikre en kvalificeret debat og beslutning omkring folkeoplysningsudvalgets fremtid samt forslag til initiativer på området.
Projektbeskrivelse:
Der dannes en fælles styregruppe bestående af foreningsrepræsentanterne i folkeoplysningsudvalget. Denne styregruppe vil fastlægge projekternes overordnede ramme og varetage organiseringen i forhold til dialog og interessevaretagelse i forhold til politikere og embedsmænd.
Styregruppen vil have kompetence at udpege foreningsrepræsentanter til projektgrupperne og til at godkende indholdet af projektgruppernes workshops.
Der dannes tre uafhængige projektgrupper for hvert af de flg. områder:
- Idræt
- Spejder og andre idébestemte foreninger
- Kultur
Hver gruppe vil bestå af 15 – 25 repræsentanter for de respektive foreninger. For at sikre et kontinuerligt forløb forpligtiges foreningsrepræsentanterne sig til at deltage i 3-4 workshops over en periode på cirka ½ år.
Arbejdet med at organisere de enkelte workshops, indkaldelser, skriftlig opsamling, dialog med deltagere og oplægsholdere samt anden nødvendig administration, ønskes placeret i en sekretariatsfunktion. Styregruppen engagerer den fornødne sekretariatsbistand og placeringen af denne.
For at sikre kvaliteten omkring workshops, oplæg og afholdelse søges tilknytning af en proceskons ulent til projektet. Denne skal i dialog med styregruppe og sekretariatsfunktionen planlægge den enkelte workshop, sikre fokus og mulige justeringer undervejs, samt sikre at hver enkelt workshop opfylder sit mål.
Styregruppen vil – i samarbejde med sekretariatsfunktionen og proceskonsulenten - have ansvaret for at forløbet munder ud i en rapport, som ligger klar til folkeoplysningsudvalgets seminar i maj 2009, hvorefter man tage endelig stilling til udvalgets fremtid og virke.
Tidsplan:
Oktober 2008:
Styregruppe nedsættes, sekretariat etableres, proceskonsulent tilknyttes.
Foreningsrepræsentanter udvælges og kontaktes.
Hver projektgruppe afholder parallelt tre workshops
Nov. 2008: Workshop 1 afholdes
Jan. 2009: Workshop 2 afholdes
Feb. 2009: Workshop 3 afholdes
På baggrund af de tre workshops udarbejdes en rapport for hvert område. Styregruppen udarbejder en konklusion om ligheder og forskelligheder på områderne.
Apr. 2009:
Rapporterne fremlægges på møde i folkeoplysningsudvalget, herefter opsamlingsseance med involverede foreningsrepræsentanter - som forberedelse til seminar i Folkeoplysningsudvalget i maj måned
Maj 2009: Rapporterne diskuteres på seminar i Folkeoplysningsudvalget
Jun. 2009:
Rapporterne indgår som bidrag i debatten, der sigter imod Folkeoplysningsudvalget egen anbefaling omkring fremtidig Folkeoplysningsudvalg – eller hvad der måtte komme i stedet.
Budget:
Sekretariatsbistand…………………….……..…………...…………………..80.000kr
Proceskonsulent………………………….……………………..……….…..160.000kr
Oplægsholdere…………………………….……………………..…………...50.000kr
Forplejning…………………………………………………………..……….50.000kr
Lokaleleje……………………………………………………………….....…40.000kr
Kontor/ kontorhold…………………………………………………………...20.000kr
I alt…….………………………………….…………………………..……..400.000kr
Økonomi
Projektet finansieres med op til 400.000 kr. fra udviklingspuljen for børn og unge.
Videre proces
Projektet afvikles og rapporterer i henhold til tidsplanen tilbage til udvalget løbende i løbet af foråret 2009.
Mads Kamp Hansen
/Anders Christensen