Redegørelse for regnskab 2007 - Den folkeoplysende voksenundervisning
Redegørelse for regnskab 2007 - Den folkeoplysende voksenundervisning
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. oktober 2008
13. Redegørelse for regnskab 2007 - Den folkeoplysende voksenundervisning(FOU 71/2008)
INDSTILLING
Folkeoplysningsudvalget orienteres om
gennemgangen af tilskudsregnskaberne for aftenskolerne for 2007 samt den
gennemførte temarevision af 10 % midlerne
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at
Folkeoplysningsudvalget godkender redegørelsen vedrørende regnskabsaflæggel se
2007 2. at
Folkeoplysningsudvalget godkender, at en eventuel omfordeling af tilbagebetalt
tilskud
udskydes til december 2008 3. at Folkeoplysningsudvalget
godkender redegørelsen vedrørende 10 %-pulje temare vision |
Problemstilling
I
henhold til gældende retningslinjer skal foreningerne aflægge regnskab for
tilskud i 2007 senest den 31. marts 2008 samt indsende det samlede
virksomhedsregnskab for 2007 senest den 30. april 2008.
Formålet med tilskudsregnskabe
t er primært at få afklaret,
om foreningen har brugt tilskuddet i overensstemmelse med de gældende
retningsliner, samt om foreningen skal tilbagebetale tilskud eller eventuelt
have et yderligere tilskud til pensionister, arbejdsledige, studenter m.fl.
(PEA-tilskud)
Folkeoplysningsudvalget har anmodet om en temarevision af
anvendelsen af midlerne til debatskabende aktiviteter (10 %-puljen).
LØSNING
Fritid og Idræt har indhentet tilskudsregnskaber samt
virksomhedsregnskaber fra de 88 aktive foreninger, der fik tilskud i 2007.
Tilskudsregnskabet består af et tilskudsafregningsskema, et 10 %-pulje
afregningsskema og et statistikskema. Dertil har foreningerne i forbindelse med
10 %-pulje temarevision indsendt en redegørelse i skemaform over anvendelsen af
midlerne til debatskabende aktiviteter.
Virksomhedsregnskabet kan enten bestå af et udfyldt
regnskabsskema, som Fritid og Idræt har udarbejdet, eller af foreningens
officielle årsregnskab og beretning.
Regnskabsaflæggelsen bruges til at udlede årets
regnskabstal samt vise udviklingen inden for bl.a. deltagertimer, undervisningstimer,
egenbetaling, PEA etc. Udviklingen på de enkelte områder er vist i tabellerne i
det vedlagte bilag 1, hvor også tallene for 2007 er udspecificeret.
Tabel 1 er en oversigt over tilbagebetalinger af tilskud fordelt
på henholdsvis løntilskud og debatmidler, lokaletilskud samt PEA-tilskud. Efter
behandling af tilskudsregnskaberne fra 2007 skal foreningerne samlet set
tilbagebetale 915.391 kr.
Tabel 2 viser udviklingen i antal deltagertimer, der i perioden
2003-2007 har udløst tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for
pensionister, studerende, arbejdsledige m.fl. samt det udbetalte tilskud. Der
er tale om en svagt stigende tendens.
Tabel 3 viser udviklingen i foreningernes samlede deltagertimer,
undervisningstimer, deltagernes egenbetaling samt foreningernes samlede
lønudgifter til lærere og ledere 2003 – 2007.
Tabel 4 viser udviklingen i deltagerkvotienten på de 3
tilrettelæggelsesformer 2003-2007.
Fritid og Idræt bruger også regnskabsmaterialet 2007 til at
analysere og regne gennemsnittet ud på:
·
Lærerløn
·
Foredragshonorar
·
Deltagerkvotient pr. time på de forskellige
tilrettelæggelsesformer
Resultatet af disse analyser har medført henvendelser til
en række foreninger for at få afklaret eventuelle afvigelser. De fleste
henvendelser har drejet sig om den gennemsnitlige lærerløn. Afvigelserne er
primært opstået pga. forkert indberetning, brug af forkerte tal, ikke
medregnede feriepenge etc.
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen er der gennemført en
revision af 10 %-midlerne. Revisionen giver efter forvaltningens vurdering ikke
anledning til særlige tiltag som opfølgning herpå. Resultatet af denne
temarevision kan læses i bilag 2. Det bør bemærkes, at der i oversigten over
tildelte og forbrugte midler i 2007 (bilag 2, tabel 1) ikke er taget højde for
omfordelingen 2007, hvorfor de tilbagebetalte midler ikke er direkte
sammenlignelige med tallene i bilag 1, tabel 1 over foreningernes nettotilbagebetaling
af tilskud ifm. slutafregning for 2007 foretaget i juli 2008.
Økonomi
Foreningernes samlede nettotilbagebetaling udgør 915.391
kr., der i henhold til budgetbemærkningerne kan uddeles til området. På grund
af budgetusikkerhed vedrørende de mellemkommunale betalinger indstilles det, at
eventuel omfordeling til foreningerne udskydes til december 2008.
Bilag
1. Regnskabstal og statistik til brug ifm. FOU-indstilling af regnskab 2007 for den fol
keoplysende voksenundervisning.
2. Notat om temarevisionen over
anvendelse af midlerne til debatskabende aktiviteter
(10 % puljen).
3. Referat af debatmøde med Aftenskolernes Samråd 10. september 2008.
Mads Kamp Hansen
/ Anders
Christensen