Mødedato: 21.04.2018, kl. 13:00
Mødested: Ålborg

Udviklingspuljen for børn og unge 2018

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til en ansøgning om midler fra Udviklingspuljen for børn og unge.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget giver tilsagn til ansøgningen beskrevet under pkt. 1. 

Problemstilling

En forening søger om midler til 1. år af et 2-årigt projekt.

Løsning

1. KFUM Vestia

Vestia søger en bevilling på 27.500 kr. til 1. år af det 2-årige projekt "Pigerekrutteringsprojekt i BK Vestia". Til projektets 2. år vil foreningen søge en bevilling på 18.000 kr.

Formål og målgruppe

Foreningen ønsker med dette projekt at gøre en ekstra indsats for at øge antallet af piger i foreningen og dermed skabe en mere alsidig og mangfoldig fodboldklub. Målgruppen er piger i aldersgrupperne 3 - 4 år og 5 - 6 år med hovedvægten på de små. Rekruttering vil ske ved samarbejde med børnehaver, hvor foreningen allerede har indgået aftale med "Kongerosen" på Vesterbro.
Foreningen vil planlægge børnehaveforløb, hvor der vil blive trænet fodbold 2 x 1 time pr. børnehavestue. For den ældste gruppe piger vil der desuden blive afholdt åbne træninger.
Udover boldtræning i børnehaverne vil træningen foregå på foreningens tildelte faciliteter, afhængig af hvor langt børnene kan transportere sig.
Foreningen forventer at kunne rekruttere 100 piger og 10 nye frivillige via projektet.

Det bemærkes, at projektets aktiviteter ligger ud over, hvad Vestia har fået midler til som social partnerskabs-forening.

Projektperioden er fra 1. maj 2018 - 31. oktober 2019.  

Økonomi

Udviklingspuljen for børn og unge har i 2018 et budget på 4.867.000 kr.

Der er til dette møde et projekt med et forbrug på 27.500 kr., og der er meddelt tre administrative bevillinger med et samlet forbrug på 164.130 kr.

Rest på budget efter møde i FOU 6. marts 2018          2.095.114 kr.
Indstillet til dette møde               27.500 kr.
Administrative bevillinger             164.130 kr.
Rest på budget          1.903.484 kr.

 

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler ansøgerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

 

Mads Kamp Hansen

                                         /Marianne Kruckow

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 21. april 2018:

Indstillingen blev godkendt.

Til top