Fordeling af faciliteter i DGI-byen
Fordeling af faciliteter i DGI-byen
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 21. april 2004
11. Fordeling af faciliteter i DGI-byen
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller;
at Folkeoplysningsudvalget godkender vedlagte forslag fra Brugerudvalget i DGI-byen til fordeling af offentlige timer i DGI-byen i sæson 2004/2005.
Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 21. april 2004
Indstillingen tiltrådt.
Sekretariatet udarbejder en redegørelse til Folkeoplysningsudvalget over prioriteringen/principperne ved fordelingen af faciliteter.
RESUME
Brugerudvalget i DGI-byen indstiller i henhold til kommissoriet for Brugerudvalget fordeling af tider i DGI-byen til Folkeoplysningsudvalgets godkendelse. Brugerudvalget indstiller på grundlag af de indkomne ansøgninger og drøftelserne i udvalget den fordeling, som fremgår af vedlagte bilag.
Ved prioriteringen blandt de mange ansøgninger er Folkeoplysningslovens prioriteringer lagt til grund suppleret med hensyntagen til lokale initiativer.