Høring vedrørende Idrætspolitisk Redegørelse 2004
Høring vedrørende Idrætspolitisk Redegørelse 2004
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 21. april 2004
10. Høring vedrørende Idrætspolitisk Redegørelse 2004
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget godkender udkast til høringssvar
vedrørende Idrætspolitisk Redegørelse 2004.
RESUME
Borgerrepræsentationen har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år på baggrund af en indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet Idrætspolitisk Redegørelse 2004.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde d. 18. marts 2004 at Idrætspolitisk Redegørelse 2004 skulle sendes i høring i DIF København, DGI Storkøbenhavn, DFIF Storkøbenhavn, Idrætssamvirkerne, KI, Valby Lokalråd, Ældrerådene, Integrationsrådet, eksisterende kvarterløft, medborgerhusene, Folkeoplysningsudvalget og Københavns Kommunes politiske udvalg med en høringsfrist på 5 uger, hvorefter redegørelsen forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til endelig behandling
Udkast til høringssvar fra Folkeoplysningsudvalget udarbejdes på baggrund af drøftelser i Folkeoplysningsudvalgets baggrundsgrupper d. 19. april. Udkast til høringssvar vil blive uddelt på FOU-mødet d. 21. april 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Kultur- og Fritidsforvaltningen
har udarbejdet vedlagte Idrætspolitisk Redegørelse 2004. Bilag 1.
Redegørelsen
indeholder, ud over indledning, anbefalinger og resumé følgende 5 kapitler samt
bilag:
1.
Fundamentet
for Københavns Kommunes idrætspolitik
2.
Idrætsbilledet
i København 2004
3.
Den
organiserede idræt
4.
Den
selvorganiserede idræt
5.
De ikke
– idrætsaktive.
Bilag 1 Anbefalinger
– nyanlæg og renoveringer
Bilag 2 Anlæg med
forventet driftsproblemer
Bilag 3 Status 2001
– 2003.
Anbefalinger
Den idrætspolitiske redegørelse for 2004 indeholder tre principper for Københavns Kommunes idrætspolitik:
For det første, at fundamentet for idrætspolitikken er kulturpolitisk. Det indebærer, at det er et grundlæggende princip, at idrætten har en værdi i sig selv. Den hviler på glæden ved bevægelse, leg og samvær. Det betyder også, at idrætten ikke skal forklare sig eller legitimere sig med argumenter fra sundheds- eller socialpolitikken.
For det andet, at idrætspolitikken omfatter 3 grupper: Foreningsidrætten – herunder eliten, de selvorganiserede og de ikke-idrætsaktive.
For det tredje, at idrætten og idrætspolitikken er i tæt samspil med det omgivende samfund og tilgrænsende politikker.
På denne baggrund udpeges følgende indsatsområder for de kommende års idrætspolitik:
1)
Foreningsidrætten
Kommunens primære støtte til foreningsidrætten er at stille faciliteter til rådighed og give tilskud til aktiviteter for børn og unge.
Faciliteter stilles vederlagsfrit til rådighed i Københavns Idrætsanlæg og på folkeskolerne. Samtidig giver kommunen støtte til foreningernes egne eller lejede lokal er. Der er stadig brug for massive tilskud til vedligehold af nedslidte faciliteter. Støtten til aktiviteter gives for at styrke de foreninger, der tager ansvar for aktiviteter for børn og unge.
Ud over disse hovedspor skal der til stadighed eksperimenteres og udvikles inden for foreningsidrætten bl.a. for at engagere nye målgrupper som f. eks. nydanskere. Der afsættes derfor puljer, der anvendes til nye foreningsformer og til projekter rettet mod særlige problemfelter.
2)
Eliten
Hovedparten af eliten har afsæt i foreningsidrætten. Med etableringen af Team Copenhagen i 2004 er der taget initiativ til en styrket indsats for denne del af idrætten. Team Copenhagen skal servicere og uddele midler til eliten samt støtte foreningernes arbejde for at fremme talentudviklingen og skabe bedre forhold for eliteidrætsudøverne. Team Copenhagen skal også samarbejde med sponsorer og markedsføre eliteidrætten, så København får en stærk profil på eliteområdet.
3)
De selvorganiserede
En sammenligning med resten af landet viser, at København har en højere andel af voksne, der udelukkende dyrker selvorganiseret idræt. Samtidig er der en lavere andel, der udelukkende dyrker foreningsidræt. Det er derfor nødvendigt, at idrætspolitikken også omhandler denne gruppe. For de selvorganiserede er det primært, at der stilles faciliteter til rådighed. Mange af idrætsfaciliteterne kan bruges til både foreningsidræt og selvorganiseret idræt. Det er derfor nødvendigt, at kommunen prioriterer, hvordan den knappe tid skal fordeles.
Undersøgelser viser, at en stor del af den selvorganiserede idræt bruger andre – eller slet ingen – faciliteter. Kommunen skal derfor prioritere anlæg af faciliteter, der retter sig særligt mod selvorganiserede. Disse faciliteter kan i vidt omfang integreres i byrummet som f.eks. lysløjper i byens parker, aktivitetsfelter i gårde m.m.
4)
De ikke-idrætsaktive
Udviklingen af politikken for ikke-idrætsaktive skal ske på idrættens egne præmisser. For idrætsforeningerne betyder det, at de skal have mulighed for – men ikke pligt til – at byde ind på arbejdet med at aktivere en større del af befolkningen i idræt. For den enkelte deltager betyder det, at tilbuddene skal sættes sammen og profileres ud fra en idrætsvinkel.
Det betyder at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal tage en central rolle i udviklingen idrætspolitikken over for denne målgruppe.
Samtidig skal det erkendes, at nogle grupper har brug for særlige tiltag, der ligger ud over idrættens muligheder.
5)
Samarbejde på tværs
Idrætspolitikken har naturligt samspil med en række andre politikområder. I planpolitikken skal kultur- og fritidsfaciliteter og aktiviteter tænkes ind i nye bydele eller anderledes udnyttelse af eksisterende byområder f. eks. havnen. Når der planlægges udbygning af skoler, er det væsentligt at tænke i helheder og indtænke idrætten i ny- og udbygningsprojekter på folkeskoleområdet.
Samspillet mellem det frivillige foreningsliv, skoler og fritidsordninger er ikke nemt, men nødvendigt for at sikre sammenhængende tilbud til børn og unge. I forhold til socialpolitikken er det vigtigt at give plads til, at idrætten kan bidrage til løsningen af f.eks. integrationsopgaver.
Kultur- og Fritidsforvaltningen skal tage initiativ til at koordinere og kvalificere projekterne på tværs af forvaltningerne. Målet er bl.a. at forbedre mulighederne for de mange ikke-aktive. Derudover skal der udarbejdes en samlet oversigt over igangværende projekter, suppleret med en opfølgning på afsluttede projekter.
MILJØVURDERING
Der
er ikke foretaget miljøvurdering
ØKONOMI
Indstillingen har ingen
økonomiske konsekvenser
ANDRE KONSEKVENSER
Der
er ingen andre konsekvenser
HØRING
-
BILAG
Idrætspolitisk Redegørelse 2004
Mads Kamp Hansen