Bemærkninger til beslutningsprotokol fra mødet den 8. marts 2005
Bemærkninger til beslutningsprotokol fra mødet den 8. marts 2005
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 20. april 2005
2. Bemærkninger til beslutningsprotokol fra mødet den 8. marts 2005
(FOU 21/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2005
Hovedområde 2, Børne- og Ungeområdet bad om at få følgende udtalelse vedrørende dagsordenens punkt 6) ført til protokols:
Citat:
"Vi kunne godt tænke os at få en forklaring på, hvordan en effektivisering af foreningslivet kan ske, således som det står skrevet i indstillingen
Når uddelinger d.d. er sket, er der ikke flere penge på lokalekontoen. Det betyder, at kommer der en forening med et antal børn og unge, kan vi ikke lade dem starte op.
Vi må sige, det er et godt initiativ - som følger politikernes indstilling om flere børn og unge i aktivitet - men desværre er det ikke muligt at giver jer tilskud, da politikerne ikke har tilgodeset den aktivitetsudvidelse, der er sket med en tilsvarende forøgelse af den økonomiske ramme.
Vi kan igen konstatere, at aktivitetstilskudet er faldet yderligere og stadig ikke lever op til politikernes egne holdninger om tilskudsstørrelse.
Det meget beklagelige er, at når en forening - såvel ny som kendt forening - har fundet et godt lokale, der kan give foreningen et kvalitetsløft og dermed automatisk give en medlemsfremgang, må vi desværre sige : "Beklager " - og så ryger foreningens mulighed for at sikre sig lokalerne.
Med andre ord : Nu er grænsen for mulige besparelser på børn og unge området nået, så hvis der ikke kommer en udvidelse af den økonomiske ramme, vil børnetallet falde."
Derudover ingen bemærkninger til beslutningsprotokollen.