Københavnske Idrætsforeninger - et oversigtsbillede
Københavnske Idrætsforeninger - et oversigtsbillede
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 20. april 2005
8. Københavnske Idrætsforeninger - et oversigtsbillede
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysningsudvalget drøfter rapporten "Københavnske idrætsforeninger – et oversigtsbillede"
RESUME
Kultur- og Fritidsforvaltningen har i efteråret 2004 udarbejdet den vedlagte undersøgelse "Københavnske idrætsforeninger – et oversigtsbillede". Undersøgelsen omhandler alene den organiserede foreningsidræt i København, og er baseret på data i form af medlemsopgørelser fra DIF, DGI og Københavns Kommune/Fritid & Idræt. På grund af forskelligartet medlemsregistrering indgår firmaidrættens (DFIF's) medlemsopgørelse ikke i undersøgelsen.
Undersøgelsen omhandler antallet af foreninger, foreningernes størrelse, medlemmernes alder og køn, valg af idrætsaktivitet og foreningernes bydelstilhørsforhold.
Rapporten efterlader det hovedindtryk, at det københavnske foreningsliv er karakteriseret ved mangfoldighed. I 2004 var der registreret ca. 1.180 idrætsforeninger fordelt på ca. 70 forskellige idrætsaktiviteter. Det samlede medlemstal var knap 105.000 fordelt på 27.000 børn, 15.000 unge og 62.000 voksne.
Et særkende ved det københavnske foreningsliv er, at kun godt 27 procent af medlemmerne er piger/kvinder. Det er væsentlig lavere end landsgennemsnittet, hvor omkring 40 procent af foreningsmedlemmerne er piger/kvinder. Desuden er foreningsbilledet præget af mange små idrætsforeninger (foreninger med under 25 medlemmer). Det gælder især foreninger under DAI (Dansk Arbejder Idrætsforbund).
Endelig skal det fremhæves, at fodbold er den alt dominerende foreningsaktivitet
i København. Der er over 19.000 aktive spillere fordelt på mere end 300
foreninger. Dermed spiller hver fjerde foreningsmedlem fodbold, og hver femte
københavnske idrætsforening er en fodboldklub.
SAGSBESKRIVELSE
Det erklærede mål om, at København skal have landets mest progressive idrætspolitik, forudsætter, at der løbende frembringes relevant viden om københavnernes idrætsvaner bredt forstået. Det er baggrunden for, at Kultur- og Fritidsforvaltningen/Fritid & Idræt har udarbejdet vedlagte rapport, hvor den organiserede foreningsidræt er i fokus.
Begrundelsen for det valgte fokus er, at der ikke i dag er
et overblik over den organiserede foreningsidræt, som den udfolder sig i
Københavns Kommune. Det gælder antallet af foreninger, foreningernes stø
rrelse,
medlemmernes alder og køn, valg af idrætsaktivitet og foreningernes
bydelstilhørsforhold.
Undersøgelsen er udarbejdet i efteråret 2004, og er baseret på medlemsopgørelser fra DIF, DGI og Københavns Kommune/Fritid & Idræt.
Undersøgelsens
væsentligste resultater
Ø
I 2004 var der registreret ca.
1180 idrætsforeninger i København fordelt på ca. 70 forskellige
idrætsaktiviteter. Det samlede medlemstal var knap 105.000. Set i forhold til
det samlede antal københavnske borgere, ses det, at 30 procent af de 0–18 årige
dyrker foreningsidræt, 23 procent af de 18–25 årige dyrker foreningsidræt og 18
procent af de voksne over 25 år dyrker foreningsidræt.
Ø Den organiserede idræt i København er karakteriseret ved store kønsforskelle. Kun 27,4 procent af medlemmerne er piger/kvinder. Det er væsentlig lavere end landsgennemsnittet, hvor omkring 40 procent af foreningsmedlemmerne er piger/kvinder.
Ø
Hver tredje idrætsforening i
København har under 25 medlemmer, og ca. 45 procent af foreningerne har ingen
medlemmer under 18 år. For foreninger registreret under DAI (Dansk Arbejder
Idrætsforbund) er andelen helt oppe på 90 procent.
Ø
De 5 mest populære
foreningsidrætter er fodbold, sejlsport,
gymnastik, svømning og tennis.
Derefter følger kampsport, håndbold,
badminton, skydning og roning. Knap
65 procent af alle foreningsaktive dyrker én af de nævnte idrætsgrene.
Ø I 2004 var der registreret over 19.000 aktive fodboldspillere fordelt på mere end 300 foreninger. Dermed spiller 20 procent af foreningsmedlemmerne fodbold, og mere end hver fjerde forening en fodboldklub.
Ø
Et af undersøgelsens delmål var at
give et overblik over de enkelte bydeles udbud af foreningsidræt opgjort på
aktiviteter. Det har imidlertid vist sig, at der ikke findes tilstrækkelige
oplysninger til, at den foretagne kortlægning kan tillægges betydning.
Sammenfatning og
perspektivering
Den københavnske foreningsidræt er karakteriseret ved
mangfoldighed. Der udbydes over 70 forskellige idrætsaktiviteter fordelt på 1.180
foreninger. I mange foreninger udgør børn og unge 80-90 procent af
medlemsskaren, mens andre foreninger er rene voksenforeninger. Tradition og
fornyelse eksisterer ofte side om side i én og samme forening. Den københavnske foreningsidræt er fortsat
på vej.
Det billede undersøgelsen tegner af det københavnske
foreningsliv er først og fremmest et stillbillede. Foreninger opstår og
forsvinder i så hurtigt et tempo, at der sideløbende med udarbejdelsen af
undersøgelsen allerede er sket en del forskydninger. Men med behørigt forbehold
kan man ane konturerne af en ny foreningsprofil:
- prototypen på en københavnsk
idrætsforening anno 2004 er en lille voksen(fodbold)forening med under 25
medlemmer. Foreningen har en klar overvægt af mandlige medlemmer, og børne- og
ungdomsarbejde er ikke en selvfølgelighed.
Det skitserede foreningsbillede er naturligvis forenklet og skal derfor tages med et vist forbehold. Når der alligevel er grund til at skærpe opmærksomheden om den lille voksenforening, er det fordi denne foreningstype er i nærmest eksplosiv vækst. I 2004 blev der registreret 49 nye foreninger under DAI. Samtidig havde DAI en tilbagegang på 67 medlemmer. Det indikerer, at en ny københavnsk foreningsstruktur (muligvis) er på vej.
Med Idrætspolitiske Redegørelse 2006 for øje skal det overvejes, om undersøgelsens resultater giver anledning til at foretage ændringer i den nugældende idrætspolitik. Det gælder for eksempel principper for fordeling af faciliteter, indsats for særlige målgrupper og facilitetsudbygning.
Endelig skal det bemærkes, at firmaidrættens (DFIF's) medlemsopgørelse ikke indgår i undersøgelsen. Det skyldes, at DFIF's medlemsregistrering er vanskelig sammenlignelig med de øvrige organisationers – og dermed undersøgelsens datamateriale. For at fuldstændiggøre billedet af den organiserede foreningsidræt i Københavns Kommune, vil Kultur- og Fritid sforvaltningen forud for udarbejdelsen af Idrætspolitisk Redegørelse 2006 sætte fokus på firmaidræt i Københavns Kommune.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
-
BILAG
1.
Københavnske idrætsforeninger – et
oversigtsbillede (rapport).
Carsten Haurum
/