Mødedato: 19.12.2023, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Orientering om Idrætsskolen

Folkeoplysningsudvalget orienteres om ændring af Idrætsskolens tilskud.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager til efterretning, at det nuværende tilskud fra Folkeoplysning til Idrætsskolen for voksne med udviklingshandicap ikke kan ydes, jf. folkeoplysningsloven, og
  2. at Folkeoplysningsudvalget tager til efterretning, at Idrætsskolen modtager nedsat bevilling for 2024 med henblik på at få justeret institutionens økonomi.

Problemstilling

Idrætsskolen for voksne med udviklingshandicap blev stiftet i 1992 som et kommunalt projekt på tværs af kommunens forvaltninger. Idrætsskolen er i dag en selvejende institution, der underviser voksne med udviklingshæmning i idræt og bevægelse i henhold til servicelovens § 104. Idrætsskolen modtager fortsat tilskud fra Kultur- og Fritidsforvaltningen via Folkeoplysningsrammen på ca. 850.000 kr. årligt. Derudover modtager Idrætsskolen tilskud fra Socialforvaltningen.

Københavns Kommunes tilskud fra Socialforvaltningen benyttes til køb af 25 pladser til københavnske borgere. De resterende pladser sælges til elever fra andre kommuner. Derudover lejer Idrætsskolen lokaler i Grøndal Multicenter og får stillet idrætsfaciliteterne til rådighed vederlagsfrit.

Da Idrætsskolen for voksne med udviklingshandicap ikke er en folkeoplysende aktør, kan deres nuværende tilskud ikke ydes i medfør folkeoplysningsloven.

Løsning

I stedet vil Kultur- og Fritidsforvaltningen henvise Idrætsskolen til at søge Kultur- og Fritidsudvalget om øremærket tilskud til deres lovlige kommunale formål via de disponible midler.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har forhåndsorienteret Idrætsskolen om bortfald af tilskud, jf. folkeoplysningsloven, og forvaltningen mødes med skolen primo 2024 med henblik på rådgivning i forhold til at søge et øremærket tilskud til deres lovlige kommunale aktiviteter via Kultur- og Fritidsudvalgets disponible midler.

Økonomi

Det indstilles, at Idrætsskolen modtager et halvt års tilskud svarende til 427.362 kr. i perioden 1. januar til 31. juni 2024 med henblik på at få justeret institutionens økonomi.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen orienterer Idrætsskolen om nedsat bevilling fra Folkeoplysningsrammen for 2024 samt bortfald af bevilling fra 2025.

 

Mads Kamp Hansen

  /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 19. december 2023:

Udvalget godkendte indstillingen.

Til top