Godkendelse af foreninger, der søger tilskud maj - december 2018
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender medlemstilskud for en ny forening for perioden 1. maj - 31. december 2018, jf. bilag 1, og
- at Folkeoplysningsudvalget godkender forhøjet lokaletilskud til en tidligere godkendt forening, jfr. bilag 1.
Problemstilling
En ny forening, Kakushin Karate (28062), har søgt om medlemstilskud for perioden 1. maj - 31. december 2018.
En tidligere godkendt forening, Bellahøj 21 Barking (20307), har søgt om forhøjet lokaletilskud for 2018.
Folkeoplysningsudvalget godkender i henhold til folkeoplysningslovens § 5, stk. 8, jf. § 35, stk. 2, tilskud til foreninger.
Løsning
Den nye forening Kakushin Karate indstilles til medlemstilskud for perioden 1. maj - 31 december 2018.
Foreningers lokaletilskud bliver som udgangspunkt fastsat én gang årligt. Hvis en forening får væsentlige merudgifter til driften i løbet af året, kan der søges om øget tilskud efter de løbende frister, jf. retningslinjernes pkt. 4.3.1. Væsentlige merudgifter er sædvanligvis en stigning på 25 - 30 % og mere end 10.000 kr.
Den tidligere godkendte forening Bellahøj 21 Barking indstilles til forhøjet lokaletilskud for 2018.
Til orientering har en tidligere godkendt forening, Judoklubben Mitani (20657) fået administrativ afslag på forhøjet lokaletilskud, da de ikke opfylder betingelserne i Retningslinjerne for støtte til Folkeoplysning, jfr. bilag 1.
Økonomi
Folkeoplysningsudvalget har den 4. december 2017 afsat nedenstående buffere til løbende sager i 2018 fordelt på medlems- og lokaletilskud.
Medlemstilskud i kr. |
|
Afsat buffer |
899.240 |
Indstilling på marts mødet |
153.912 |
Indstilling på april mødet |
26.657 |
Indstilling på juni mødet |
4.825 |
Rest for medlemstilskud 2018 |
713.846 |
Lokaletilskud inkl. hyttetilskud i kr. |
|
Afsat buffer |
1.969.317 |
Indstilling på marts mødet |
37.193 |
Indstilling på april mødet |
16.981 |
Indstilling på juni mødet |
20.016 |
Rest for lokaletilskud inkl. hyttetilskud for 2018 |
1.895.127 |
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Medlemstilskuddet vil blive udbetalt i én rate, når den enkelte forening har bekræftet, at den har facilitetstider til rådighed til sine aktiviteter. Godkendte merudgifter til lokaler vil blive udbetalt, når foreningen inden 1. december 2018 har indsendt dokumentation for ekstraudgifterne.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 19. juni 2018:
Indstillingen blev godkendt.