Bynatur som arena for fællesskab og bevægelse

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget drøfter, hvordan man kan styrke bynaturen som arena for fællesskab og bevægelse i Københavns Kommune.

Problemstilling

Bynaturen er en populær arena for et aktivt liv. Andelen af voksne på landsplan, der dyrker idræt og motion i naturen, er steget fra 36 % i 2011 til 44 % i 2016. Dette gør, ifølge Danmarks Idrætsforbund, naturen til den mest populære idrætsarena. Det samme billede gør sig gældende i København, hvor en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 59 % af de idrætsaktive københavnere oftest benytter naturen til deres fritidsaktiviteter.

Den primære brugergruppe i bynaturen er voksne, mens børn ikke bruger naturen i samme grad. Ifølge en rapport fra Friluftsrådet er børn halvt så meget i naturen som tidligere. Dette skyldes bl.a. en hård konkurrence med digitale tilbud på mobiltelefon, computere og Ipads.

Skal bynaturen fortsat være en attraktiv arena for den voksne befolkning og samtidig kunne understøtte en øget brug blandt børn, skal der gøres en aktiv indsats for at skabe muligheder for kultur og fritid i naturen – både for foreninger og borgere i al almindelighed.

Løsning

Bynaturen i København er københavnernes fælles baghave. Den skaber rum for fællesskaber og aktivitet og danner ramme om et utal af rekreative funktioner og oplevelser. Med den stigning, der er sket de seneste år i brugen af bynaturen, er det ikke bare parkerne og de grønne områder, som bliver brugt. Kirkegårde, boulevarder og de mindre og uformelle rum i byen bliver ligeledes indtaget af københavnerne og byens gæster til et væld af aktiviteter både indenfor kultur og idræt. Der vil være en stor gevinst i gøre en indsats for at understøtte københavnernes brug af bynaturen, både de steder som allerede er indtaget og de mange uopdagede ’sprækker’ i byen. Derudover kan tage og facader inddrages som arena for udendørs faciliteter, så som foreningshaver på tage eller klatrevægge.

Som afsæt for Folkeoplysningsudvalgets drøftelser listes her forslag til en række mulige indsatsområder i forvaltningens videre arbejde med bynaturen. Indsatsområderne kan understøtte realiseringen af Idrætsplanen og Kultur- og Fritidspolitikken.

Indsatsområde 1: Kommunikation og formidling

Et centralt indsatsområde er kommunikation og formidling af faciliteter og aktiviteter. Både ved selve faciliteten samt på diverse digitale platforme.

Det kan være vanskeligt som københavner at få overblik over, hvilke faciliteter og aktiviteter for bevægelse og fællesskab, der findes og foregår rundt omkring i bynaturen. Derfor er det et muligt indsatsområde at styrke formidlingen af disse faciliteter og aktiviteter. Eksempelvis kan der oprettes en facilitetsdatabase på kommunens digitale platforme.    

En anden barriere er, at de faciliteter som findes i bynaturen, kan være svære at afkode. Det kan enten være ruter og stier, som man ikke ved hvor ender eller faciliteter, hvor brugen ikke giver sig selv. Dette stiller krav til formidlingen – både på stedet og på kommunikationsplatforme.

En stor del af brugerne i bynaturen er selvorganiserede, som ikke har et klubhus eller lignende hvor de naturligt mødes. Derfor kan der tænkes i facilitering af forskellige kommunikative platforme, hvor uorganiserede bruger kan mødes omkring en fælles interesse. Det kan eksempelvis være forskellige grupper på sociale medier.

Indsatsområde 2: Bæredygtige faciliteter i bynaturen

Med bynaturen som ramme kan faciliteter og anvendelse tænkes på nye og anderledes måder. Med meget få greb kan der åbnes op for helt nye anvendelser i bynaturen. Støttefunktioner som f.eks. grejbanke og overdækkede mødesteder kan hjælpe både foreninger og selvorganiserede grupper til nemmere at lave aktiviteter i bynaturen. Samtidig kan nye stier og ruter, samt udskiftning af belægning på eksisterende stier, åbne op for nye aktiviteter så som rulleski og rulleskøjteløb. 

Med bynaturen som kulisse skal der tænkes i bæredygtige løsninger. Udviklingen skal ske på naturens præmisser, således at områderne stadig kan bevare den herlighedsværdi, som gør områderne specielle. Faciliteter og understøttende udstyr, der guider og strukturerer anvendelsen af naturen, kan være med til at værne om de særligt sårbare naturområder og på den måde sikre en bæredygtighed i brugen.

Men bynatur er ikke kun de grønne åndehuller, som der skal værnes særligt om. Bynatur er også de mange forskellige pladser og torve samt gader og stræder. Her vil man ligeledes med få greb kunne understøtte et aktivt brug. Eksempler herpå kunne være små boldbaner, træer til træklatring samt stier til løbehjul og løbeski.

Nye funktioner rundt om i lokale byrum vil gøre idrætten og fællesskabet mere tilgængelig og give københavnerne mulighed for mere bevægelse og flere kulturelle oplevelser.

Indsatsområde 3: Multifunktionalitet 

Københavns bynatur er for alle - både foreninger og enkelte brugere - i alle aldre. Ved at gøre bynaturen mere tilgængelig kan der åbnes op for et merbrug, både for de naturvante, men også for de borgere som normalt ikke kommer i bynaturen. Det er ikke kun foreninger og fritidsbrugere, der skal kunne bruge bynaturen. Andre brugergrupper som eksempelvis børnehaver, skoler og KKFO’er skal også kunne anvende faciliteterne i bynaturen.

De mange forskellige brugergrupper kalder på, at der fokuseres på multifunktionalitet i udviklingen af faciliteterne. Eksempelvis ved at udforme nye aktivitetsrum og samlingssteder så åbent at de kan indtages til forskellige aktiviteter og skabe opholdsrum for både mindre og større grupper. F.eks. en pavillon, der både kan bruges som startsted for orienteringsklubben og til skolens udeundervisning. Derudover kan der tænkes i at tildele specifikke zoner til forskellige typer af aktiviteter, adskille brugergrupper via opdelte stier, og med adfærdsdesign skabe hensigtsmæssig adfærd som letter sameksistensen.

Med de mange forskellige interesser, der er i bynaturen er det vigtigt, at udviklingen af faciliteter og aktiviteter sker i et samspil mellem forskellige interessenter. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil i det videre arbejde inddrage andre relevante forvaltninger samt andre offentlige og private aktører, som har interesser på området.

Indsatsområde 4: Styrkelse af foreningernes brug af naturen

Som brugergruppe af bynaturen har foreningerne en vigtig rolle at spille – særligt når det handler om at introducere børn og unge for friluftsliv og idræt i naturen. 

Naturpark Amager som laboratorium
Naturpark for alle, som afvikles i Naturpark Amager fra 2020 – 2022 inddrager en række foreninger i arbejdet med at få flere udsatte børn, unge og familier til at bruge naturen. Naturpark Amager bliver på den måde et laboratorium for aktivitetsudvikling, hvor afprøvning af forskellige organiseringsformer kan være med til at afdække, hvordan foreningerne bedst understøttes i deres brug af naturen. Den viden, som kommer ud af dette, kan være med til at sætte retningen for, hvordan København fremover kan arbejde med at understøtte foreningernes aktiviteter i naturen.

Øget samarbejde med Børn- og ungdomsforvaltningen
Der er et potentiale i øget samarbejde omkring facilitetsudnyttelse med Børne- og Ungdomsforvaltningen. Kan foreningerne udenfor den almindelige åbningstid f.eks. få adgang til Københavns Naturskoles faciliteter, vil det muliggøre en lang række foreningsbårne aktiviteter. Modsat skal foreningerne være klar til at åbne de foreningsdrevne faciliteter for skoleklasser og institutioner.

Pulje til mindre Outdoor-projekter
I forbindelse med flere initiativer – fx etablering af findveji-rute markeringer på Amager Fælled - er der et mindre finansieringsbehov for at realisere projekterne. Ofte er støttebehovet under 100.000 kr., og disse initiativer er for små til at indgå i de årlige budgetforhandlinger. Små investeringer kan ofte gøre en stor forskel ift. understøttelse af natur- og friluftsaktiviteter. En mulig vej kunne være at etablere en pulje til mindre Outdoor-projekter eller reservere et beløb til outdoor-faciliteter i en eksisterende pulje – fx Klubhuspuljen eller Udviklingspuljen for børn og unge.

Styrkelse af forvaltningernes arbejde med friluftsliv
Skal forvaltningernes arbejde med øget brug af naturen styrkes, kan en mulighed være at afsætte flere ressourcer til koordinering og facilitetsudvikling på området i forvaltningen. En friluftlivskonsulent kunne sikre netværk på tværs af friluftsforeningerne, skabe bedre sammenhæng i kommunens arbejde med at understøtte friluftslivet og sikre en tættere dialog med DGI og spejdernes hovedorganisation.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsudvalget arbejder videre i overensstemmelse med udvalgets tilkendegivelser.

Mads Kamp Hansen

                                                                                       /Pernille Vange