Ansøgning fra AOF Metropol om dispensation for krav til dokumentation
Ansøgning fra AOF Metropol om dispensation for krav til dokumentation
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 18. juni 2007
6. Ansøgning fra AOF Metropol om dispensation for krav til dokumentation(FOU 48/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Folkeoplysningsudvalget
skal tage stilling til ansøgning fra AOF Metropol om dispensation for krav til
dokumentation for psykisk syge deltagere
Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget
imødekommer ansøgning fra AOF Metropol for de konkrete hold etableret på de 2
bocentre foreløbig i 2007-08 under forudsætning af, at der i stedet
foreligger dokumentation underskrevet af sagsbehandler eller bostedets
forstander samt, at undervisningen gennemføres i overensstemmelse med reglerne
fastsat i Retningslinierne under punkt 2.2.3. Folkeoplysningsudvalgets
beslutning i mødet den 18. juni 2007: Udvalget godkendte indstillingen. |
Problemstilling
AOF Metropol ønsker at
etablere hold for psykisk syge mennesker, hvoraf nogle er bosiddende på et
bocenter. Iht. gældende retningslinier skal deltagerne afgive op til 2
erklæringer/dokumentationer:
·
En erklæring, hvor de
på tro og love skriver under på at have et handicap i forhold til
undervisningen i det konkrete emne
·
Afgive dokumentation
for at de f.eks. modtager førtidspension for at opnå PEA-tilskud
Efter AOF's erfaring kan begge dele være vanskeligt for
netop denne målgruppe.
Løsning
Det fremgår af retningsliniernes punkt 2.14 at
Folkeoplysningsudvalget kan dispensere fra kravet om handicaperklæring.
AOF Metropol peger selv på en løsning, hvor den personlige
dokumentation i dette tilfælde erstattes af dokumentation – såvel
handicaperklæring som f.eks. førtidspensionist – afgivet af sagsbehandler eller
bostedets forstander.
Kultur- og Fritidsforvaltningen anser en sådan dokumentation
for fuldt tilstrækkelig.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
AOF Metropol meddeles Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Bilag
Bilag 1: Ansøgning fra AOF Metropol.