Mødedato: 17.12.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102
B-sag: Administrative afslag fra Udviklingspuljen for børn og unge
Folkeoplysningsudvalget skal orienteres om administrative afslag fra Udviklingspuljen for børn og unge.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager det administrative afslag til efterretning.
Problemstilling
1. København Futsal
København Futsal har søgt om tilskud på 49.700 kr. til projektet "København Futsal Cup".
Projektets formål er at skabe et stævnetilbud i København for futsalspillere i alderen 6 - 12 år. Afvikling af stævner er en almindelig del af foreningers og forbunds drift, og der er ikke anden udvikling i projektets indhold.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på denne baggrund meddelt foreningen afslag.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 17. december 2019:
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.
Indstillingen blev godkendt.