Mødedato: 17.12.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Ansøgning og tilskud 2020 på det frivillige folkeoplysende foreningsområde

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om tilskud fra nye og kendte foreninger for 2020.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for hele 2020 for 373 kendte foreninger, jf. bilag 1, og en ny forening, jf. bilag 2,
  2. at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for 10 måneder i 2020 for 38 foreninger, der ikke har overholdt ansøgningsfristerne, jf. bilag 1,
  3. at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud for 8 måneder i 2020 for to foreninger, der ikke har overholdt ansøgningsfristerne, jf. bilag 1,
  4. Folkeoplysningsudvalget godkender, at der reserveres tilskud i 2020 for 15 foreninger, der indgik i Intern Revisions kontrol af medlemstal og kontingentbetaling og afventer endelig afklaring, jf. bilag 2,
  5. at Folkeoplysningsudvalget godkender tilskud i 2019 til undervisning for to kendte foreninger, jf. bilag 2,
  6. at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at fordele eventuelle restmidler som yderligere medlemstilskud.

Problemstilling

428 kendte foreninger og en ny forening har søgt Folkeoplysningsudvalget om tilskud for 2020.

Heraf har 40 kendte foreninger søgt om tilskud efter ansøgningsfristen den 3. juni 2019 kl.14.00 eller indsendt manglende materiale efter fristen i sidste rykkerbrev, men inden 1. september.

Der tages forbehold for, at der efterfølgende kan fremkomme tekniske ændringer til budgettet.

Løsning

  1. 373 kendte foreninger indstilles til tilskud for hele 2020, jf. bilag 1, og en ny forening indstilles ligeledes til tilskud for hele 2020, jf. bilag 2.
  2. 38 kendte foreninger indstilles til tilskud for 10 måneder i 2020, da deres ansøgninger er modtaget efter fristen den 3. juni 2019 kl. 14.00, jf. bilag 1. Ifølge Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København mister foreningerne to måneders tilskud det kommende år.
  3. To kendte foreninger indstilles til tilskud for 8 måneder i 2020, da deres manglende materiale er indsendt efter fristen i sidste rykkerbrev, men inden den 1. september. I følge Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København mister foreningerne fire måneders tilskud det kommende år. 
  4. Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges til at fordele eventuelle restmidler som yderligere medlemstilskud i 2019. Der udbetales dog kun tilskud på mindst 500 kr.

Medlemstilskuddet beregnes ud fra følgende faktorer: Aldersgrupperne 0-12 år og 19-24 år modtager medlemstilskud med faktor 1. Medlemmer i aldersgruppen 13-18 år modtager tilskud med faktor 2. For handicappede medlemmer beregnes medlemstilskud med faktor 4 for de 0-24 årige og handicappede over 25 år med faktor 1.    

Samlet giver dette for 2020 et medlemstilskud pr. medlem på 294 kr. For 2019 var medlemstilskud pr. medlem på 282 kr.

I forhold til 2019 fordeler tallene sig således:

Antal

2019

2020

Foreninger

451

429

Tilskudsberettigede medlemmer

78.877

79.750

Inddelt i aldersgrupper:

 

 

Medlemmer 0 - 12 år med tilskud faktor 1

47.869

48.908

Medlemmer 13 - 18 år med tilskud faktor 2

15.404

15.002

Medlemmer 19 - 24 år med tilskud faktor 1

13.982

14.166

Handicappede 0 - 24 år med tilskud faktor 4

711

716

Handicappede over 25 år med tilskud faktor 1

911

958

Gennemsnitligt tilskud pr. medlem

329

342

Tilskuddene for 2020 vil blive anvist til foreningerne på tre måder. Foreninger, der modtager et samlet årligt tilskud på op til 200.000 kr., får anvist tilskud i to rater henholdsvis den 15. januar og 15. juli. Foreninger, der modtager fra 200.000 kr. op til 1 mio. kr. årligt, får anvist tilskud i 4 rater, henholdsvis den 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober. Foreninger, der modtager over 1 mio. kr. årligt, får anvist tilskud månedsvis forud.

Udbetaling af tilskud kan tilbageholdes af forvaltningen, hvis der er usikkerhed om foreningens fortsatte drift, hvis der sker ændring i ansøgningsgrundlaget, hvis der i forbindelse med en tilsynssag er usikkerhed om ansøgningsgrundlaget og lignende situationer.

Økonomi

2019

2020

Rammen for medlemstilskud

25.290.796

25.510.000

Overført fra lokaletilskud

0

512.185

Løft af frivilligt folkeopl. arbejde

4.000.000

         4.300.000

I alt medlemstilskud

29.290.796

30.322.185

Medlemstilskud for hele året, fradrag for 2 og 4 måneder, samt reserveret til foreninger fra Intern Revisions stik-prøve-kontrol

25.998.526

27.284.722

Buffer til de løbende ansøgningsfrister, nye foreninger

914.580

582.632

Lederkurser

2.108.339

2.136.591

Handicapkørsel

184.657

187.132

Voksenundervisning, visitkort

83.694

75.381

Spejdersamråd

0

5.057

Foreningsmøder og arrangementer

0

50.670

Rest for medlemstilskud

1.000

0

 

 

2019

2020

Rammen for Lokaletilskud

19.861.810

       20.072.505

Foreningspakken

2.000.000

* 0

Overført til rammen for medlemstilskud

0

-512.185

I alt lokaletilskud til fordeling

21.861.810

19.560.320

Buffer til nye ansøgninger inkl. hytte

2.086.254

500.000

100 % lokaletilskud

6.029.130

7.038.649

DGI / Idrætsfabrikken 65 %

102.242

74.123

Hyttetilskud 65 %

1.415.331

1.001.583

Lokaletilskud 65 %

12.228.853

10.945.965

Rest for lokaletilskud

0

0

* Da der ikke er søgning på private lokaler, anvendes de 2.176.283 kr. i 2020 på betaling af tider i Nexs.

Budgetterede poster uden moms

Beløbene til lokaletilskud (74.123 kr., 1.001.583 kr. og 10.945.965 kr.) er ekskl. moms og svarer til kolonnerne Lokale 65 %, Hytte 65 % og DGI/IF 65 % i bilag 1 og 2. Beløbene i bilag 1 og 2 er inkl. moms.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning. Meddelelse vil ske pr. mail med information om, på hvilket grundlag beregningerne af tilskuddet er foretaget.

 

Mads Kamp Hansen

                                                           /Marianne Kruckow

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 17. december 2019:

Indstillingen blev godkendt.

Til top