Mødedato: 17.12.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Klager over behandlingen af frivillige folkeoplysende foreningers regnskabsaflæggelse for 2018

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget orienteres om og skal tage stilling til 4 klager fra frivillige folkeoplysende foreninger over behandlingen af regnskabsaflæggelsen for 2018.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltning indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager til efterretning, at 4 foreninger har klaget over Forvaltningens afgørelse vedr. for sent afleveret regnskabsmateriale for 2018, og
  2. at Folkeoplysningsudvalget fastholder sin afgørelse af 5. november 2019, hvis udvalget afviser at godkende indstillingens 2. at-punkt under dagsordenens punkt 6, eller
  3. at Folkeoplysningsudvalget ophæver sin afgørelse af 5. november 2019 og anmoder forvaltningen om at genbehandle foreningernes ansøgninger, hvis udvalget godkender indstillingens 2. at-punkt under dagsordenens punkt 6.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget besluttede den 5 november 2019 med hjemmel i folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, at foreninger der havde afleveret materiale efter 2. og sidste frist, og efter 1. september, skal tilbagebetale tilskud for 2018 og tilskud for 2019 samt udelukkes fra at modtage tilskud i 2020. Ligeledes besluttede Folkeoplysningsudvalget, at foreninger, der har afleveret materiale efter fristen for regnskabsaflæggelse, men inden 1. september, skal have deres tilskud for 2020 reduceret med to måneders tilskud.

Løsning

DSU København City, Københavns Bordtennisklub og Copenhagen Beachvolley har afleveret et helt eller delvist regnskab efter 2. og sidste frist og efter 1. september.

Vanløse Floorball har ikke afleveret regnskabet rettidigt den 3. juni 2019 kl 14.00.

Foreningernes indsigelser fremgår af bilag 1-4.

Konsekvenserne ved mangelfuld og for sen regnskabsaflæggelse fremgår af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, afsnit 4.9.3.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er grundlag for at fravige de gældende Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København.

Hvis udvalget godkender indstillingens 3. at-punkt, kan forvaltningen genbehandle de berørte foreningers ansøgninger.

Økonomi

Hvis udvalget godkender indstillingens to første at-punkter, har indstillingen ingen økonomiske konsekvenser. Hvis udvalget godkender indstillingens 3. at-punkt, vil forvaltningen genbehandle tilskudsansøgningerne fra de berørte foreninger. Tilskud vil i givet fald blive bevilget fra bufferen til de løbende ansøgningsfrister.

Videre proces

Foreningerne orienteres om at udvalgets beslutning.

 

Mads Kamp Hansen

                                                     /Marianne Kruckow

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 17. december 2019:

Udvalget bemyndigede forvaltningen til at genbehandle de berørte foreningers ansøgninger, herunder foreninger der ikke har klaget, men er berørt af ændringerne i Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, og i den forbindelse om nødvendigt at indgå tilbagebetalingsaftaler med løbetider på højst 10 år.

Med denne tilføjelse blev indstillingens 1. og 3. at-punkt godkendt.

Til top