Mødedato: 17.12.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Budget 2020 voksenundervisning

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i 2020, herunder det fordelte budget til voksenundervisning i 2020.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender budget 2020, jf. bilag 1, samt at budgettet lægges til grund for fordelingen af tilskud til aftenskolerne i 2020, jf. bilag 2,
  2. at foreningerne Rytmisk Center, Copenhagen Music, FOF København og AH-Sport bevilges tilskud til aktiviteter for børn og unge under visitkortmodellen, jf. bilag 3, og
  3. at Folkeoplysningsudvalget godkender indstillinger vedr. aftenskoler, der har anført særlige ønsker i deres ansøgning om tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning 2020, samt forvaltningens bemærkninger og indstillinger i øvrigt som angivet i bilag 4.

Problemstilling

I 2020 er der afsat 53.756.057 kr. på voksenundervisningsrammen efter udmøntning af effektiviseringsforslag og tekniske korrektioner. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen modtog 71 ansøgninger fra kendte aftenskoler til fristen d. 15. maj  2019. 4 aftenskoler har søgt for sent, jf. bilag 7. Derudover søger en aftenskole, der blev godkendt i 2019, og en aftenskole, der er indstillet til godkendelse til aktiviteter i 2020, om tilskud til aktiviteter i 2020. En aftenskole godkendt til aktiviteter i 2019 har søgt om en ny start.

Løsning

1. Aftenskolerne kan i 2020 få et løntilskud, der svarer til 100 % af deres beregnede maksimale løntilskud i 2018, samt et tilskud til handicapbetingede udgifter, der svarer til 100 % af de beregnede handicapbetingede udgifter i 2018. Aftenskolerne skal afsætte 10 % af løntilskuddet til debatskabende aktiviteter.

I budget 2020 for den folkeoplysende voksenundervisning er der disponeret med 6.597.505 kr. af den forventede mellemkommunale refusion. 

Der er desuden afsat tilskud til nedenstående andre poster:

  • Kofoeds Skole indstilles til et løntilskud på 2.184.916 kr., jf. BR-beslutning af 10. februar 2005. 
  • Idrætsskolen for udviklingshæmmede indstilles til 743.385 kr. i 2019, jf. beslutning i Familie- og Arbejdsdirektoratet den 30. oktober 2002. 
  • Der er afsat 312.571 kr. til Aftenskolernes Samråd.
  • Der er afsat 800.000 kr. til Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler.
  • Der er afsat 300.000 kr. til PEA til Frederiksberg aftenskoler.
  • Der er afsat 2.863.476 kr. til tilskud til ansøgninger fra nye aftenskoler og godkendte aftenskoler i 2019. Af beløbet er der afsat 356.207 kr. til nye aftenskoler godkendt til aktivitet i 2019, jf. bilag 5. En ny aftenskole godkendt til aktivitet i 2019, har aflagt delregnskab for et beløb på 86.824 kr., som er lagt til grund for beregningen af deres bevilling i 2020, jf. Retningslinjer for Støtte til Folkeoplysning i København. En aftenskole, Aftenskolen Sydhavn, søger om godkendelse og tilskud på 105.613 kr., jf. dagsordenens punkt 9. En aftenskole, Aftenskolen Nordvest, har ikke igangsat aktiviteter, og har søgt om ny start og ansøgt om 163.758 kr. En ny start bevilges administrativt. To aftenskoler har ikke søgt om tilskud for 2020.

Folkeoplysningsudvalget besluttede i december 2016, at 4 aftenskoler med psykisk sårbare deltagere kan få et forhøjet lokaletilskud og i juni 2019 at en aftenskole kan få forhøjet lokaletilskud på grundlag af taksten i 2015. Taksten var 60 kr. pr. lokaletime i 2015, hvilket giver et samlet lokaletilskud på 806.400 kr. i 2020, jf. bilag 6.

2. Fire aftenskoler har aktiviteter for børn og unge under den såkaldte visitkort model. Disse skoler modtager i 2020 639.450 kr. i medlemstilskud og 656.015 kr. i lokaletilskud, jf. bilag 3.

3.  Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole har søgt dispensation for to medlemmer af foreningens bestyrelse, der også sidder i bestyrelsen for udlejer af lokaler til foreningen. Der er tidligere givet dispensation, jf. bilag 4.

Økonomi

Bruttorammen for den folkeoplysende voksenundervisning i 2020 er på 53.756.057 kr. (jf. bilag 1).

Fordelingen af tilskud 2020 til den enkelte aftenskole fremgår af bilag 2.

Der er disponeret for 53.756.057 kr. til løn og debattilskud, PEA-tilskud, tilskud til handicapbetingede udgifter og andre poster.

Budget 2020

Udgifter

Beløb

Løn og debat

36.450.318 kr.

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

2.184.916 kr.

Visitkort aktiviteter medlems-og lokaletilskud

1.295.465 kr.

Lokaletilskud psykisk sårbare

806.400 kr.

PEA Frederiksberg

300.000 kr.

Idrætsskolen

743.385 kr.

Aftenskolernes samråd

312.571 kr.

PEA

4.294.391 kr.

Handicapbetingede udgifter

3.563.259 kr.

Aktivitets- og Udviklingspuljen

800.000 kr.

Buffer nye aftenskoler incl. godkendte aftenskoler 2019

2.863.476 kr.

FOU møder

141.876 kr.

Budget i alt

53.756.057 kr.

Rest

0 kr.

Videre proces

Folkeoplysningsudvalgets beslutning meddeles aftenskolerne.

 

Mads Kamp Hansen

                                     /Marianne Kruckow

 

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 17. december 2019:

Indstillingen blev godkendt.

Til top