AOF Frederiksberg-København
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning, og
- at Folkeoplysningsudvalget fastholder, at AOF Frederiksberg-København skal tilbagebetale tilskud for sidste og indeværende tilskudsår, og at AOF Frederiksberg-København er udelukket fra at søge tilskud det kommende år, eller
- at Folkeoplysningsudvalget beslutter, at AOF Frederiksberg-København skal tilbagebetale tilskud for sidste tilskudsår og bemyndiger forvaltningen til at indgå tilbagebetalingsaftale med AOF Frederiksberg-København med en løbetid på højst 10 år.
Problemstilling
Udvalget blev senest på sit møde den 5. november 2019 orienteret om sagsbehandlingen vedrørende AOF Frederiksberg-København. Forvaltningen har nu modtaget underskrevet regnskab for 2018 fra AOF Frederiksberg-København.
Løsning
Forvaltningen har gennemgået det underskrevne regnskab modtaget fra AOF Frederiksberg-København og har konstateret, at det kan godkendes.
Gældende retningslinjer
Ifølge de på tidspunktet for denne indstilling gældende Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København skal AOF Frederiksberg-København tilbagebetale tilskud for sidste og indeværende tilskudsår, ligesom AOF Frederiksberg-København er udelukket fra at søge tilskud det kommende år.
Dagsordenens punkt 6, 2. at-punkt, vedtages
Hvis dagsordenens punkt 6, 2. at-punkt, vedtages, skal AOF Frederiksberg-København tilbagebetale tilskud for 2018.
AOF Frederiksberg-København bliver endvidere sat under skærpet tilsyn til to på hinanden følgende regnskaber er afleveret fyldestgørende og rettidigt. Det skærpede tilsyn vil konkret blandt andet betyde, at AOF Frederiksberg-København skal aflevere likviditetsbudget, der viser, at AOF Frederiksberg-København kan afdrage tilbagebetalingskravet over en periode på højst 10 år, at der bliver indgået aftale herom, og at de aftalte afdrag herefter modregnes i det beregnede tilskud inden udbetaling til AOF Frederiksberg-København.
Økonomi
Afhængigt af udvalgets beslutning vil forvaltningen i givet fald beregne tilskud til AOF Frederiksberg-København for 2020. Eventuelt tilskud efter modregning af gæld vil blive finansieret af bufferen til nye aftenskoler.
Videre proces
Forvaltningen meddeler AOF Frederiksberg-København udvalgets afgørelse og fortsætter sagsbehandlingen.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Indstillingens 1. og 3. at-punkt blev godkendt.