B-sag: Administrative afslag fra Udviklingspuljen for børn og unge 2020
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager det administrative afslag til efterretning.
Problemstilling
1. Kurdisk Kvindeforening
Kurdisk Kvindeforening har søgt om tilskud på 500.372 kr. til projekt "Forum - Verdens værested 50 plus med anden etnisk baggrund".
Projektets mål er at inkludere isolerede ældre borgere i et socialt fællesskab. Aktiviteterne er hyttetur, udflugter, madkurser, folkedans m.m. Herudover fælles aktiviteter i EnergiCenter Voldparken to gange ugentligt.
Udviklingspuljen for børn og unge kan ikke støtte projekter, der henvender sig til en målgruppe over 25 år.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på denne baggrund meddelt foreningen afslag.
2. Foreningen Be Free
Foreningen Be Free har søgt om tilskud på 99.000 kr. til projekt "Tiny house, Unge folkekøkken og fællesskab på Ydre Nørrebro".
Projektets formål er at skabe et fællesskab for unge mellem 15 - 25 år på Ydre Nørrebro. Foreningen vil ombygge en mobilscene til et "Tiny House", der skal stå skiftevis på Den Røde Plads og i Mimersparken. Her vil de unge kunne mødes i deres kendte område. Herudover vil foreningen starte et folkekøkken op i en kælder ved Nørrebro bycenter.
Udviklingspuljen for børn og unge kan ikke støtte etablering af et folkekøkken og værested for unge.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på denne baggrund meddelt foreningen afslag.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 17. april 2020:
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.
Indstillingen blev godkendt.