Opfølgning på principper og satser for tilskud til Folkeoplysning
Indstilling og beslutning
- at Folkeoplysningsudvalget tager beskrivelsen af hvilke principper og satser for samt regulering af tilskud til folkeoplysning i Københavns Kommune, der er anvendt i budget 2015, til efterretning.
Problemstilling
Løsning
I det udmeldte budget 2015 ser budgetrammen til folkeoplysning efter fordeling af effektivisering på lokaler således ud:
Tilskudsområde | Beløbsramme (t.kr.) ** | IM bevilling |
1) Aftenskoler |
50.158 |
03.38.72 |
2) Børn og Unge |
26.450 |
03.38.73 |
3) Lokaler (Ekskl. DGI-Byen) * |
43.093 |
03.38.74 |
I alt |
119.701 |
|
* Tilskudsområde 3 dækker både lokaletilskud til aftenskoler og børn- og ungeforeninger samt driftstilskud til andre offentlige lokaler, institutioner og faciliteter (herunder kulturhuse og øvelokaler).
** I budgettet er de 1,5 mio.kr, som er den del, der skulle tages fra rammen i forbindelse med effektiviseringen på lokaleområdet, fordelt på hele folkeoplysningsrammen.
Folkeoplysningsudvalget kan i henhold til folkeoplysningsloven (FOL) § 6 disponere over og rykke budget mellem tilskudsområderne under folkeoplysningsrammen. Med godkendelse af budgetindstillingerne vedrørende henholdsvis Ansøgning 2015 for Børne- og Ungeforeninger (dagsordenens pkt. 5) og Ansøgning 2015 for Voksenundervisning (dagsordenens pkt. 6) kan udvalget således beslutte at flytte 1 mio.kr. fra aftenskolernes undervisningsramme til børn- og unge området til dækning af lederkurser samt driftsudgifter.
Når budgetrammerne er lagt og der er fordelt mellem områderne, kan hvert område disponere og regulere satser og reguleringsprocenter:
Aftenskoler
- Løn-/Grundtilskud (SKAL tilskud)
Tilskuddet beregnes ud fra nedenstående brøker:
- Almen undervisning = maks 1/3
- Instrumentalundervisning = maksimum 8/9
- Handicapundervisning = maksimum 8/9
- Foredrag = maksimum 1/3 (dog maksimalt af lønnen for 6 undervisningstimer)
Regulering af tilskudsbrøker kræver ændring af retningslinjerne, men grundtilskuddet kan ved budgetlægning reguleres procentvis, hvis der i budgetrammen ikke findes midler til fuldt ud at kunne tilgodese de besluttede tilskudsbrøker. - Tilskud til Handicapbetingede udgifter (KAN tilskud)
Tilskuddet kan reguleres med en procentsats på maksimalt 100 % og minimum 0 % af aftenskolens faktiske udgifter. - PEA Tilskud (KAN tilskud)
Tilskuddet beregnes ud fra nedenstående satser:
- Almen undervisning = 6 kr. pr. deltagertime
- Instrumetalundervising = 10 kr. pr. deltagertime
- Handicapundervisning = 10 kr. pr. deltagertime
- Foredrag = 6 kr. pr. deltager pr. foredrag.
Satserne kan reguleres uden øvre og nedre grænser ved budgetlægning, men det tilrådes at dette varsles i god tid til aftenskolerne, da de ved Folkeoplysningsudvalgets møde i december allerede kan have offentliggjort næste års kursusprogrammer med kursuspriser beregnet ud fra eksisterende satser. - Driftstilskud til særligt udstyrede lokaler (SKAL tilskud)
Tilskud skal ydes, såfremt kommunen ikke kan anvise et egnet lokale. Tilskuddet beregnes pr. undervisningslektion i særligt udstyrede lokaler ejet eller lejet af aftenskolen.
- Reguleres ud fra timesats uden øvre og nedre grænse.
Dette tilskud ydes til 36 aftenskoler i 2015. - Driftstilskud til almindelige lokaler (SKAL tilskud)
Tilskud skal ydes, såfremt kommunen ikke kan anvise et egnet lokale. Tilskuddet beregnes på baggrund af aftenskolens faktiske driftsudgifter til egne eller lejede lokaler.
- Der ydes tilskud på mindst 75% af driftsudgifterne dog maksimalt til den af Kulturministeriets fastsatte timetakst.
Dette tilskud ydes til to aftenskoler i 2015.
Der henvises i øvrigt til bilag 1.
Børn og unge
- Medlemstilskud
Foreningen modtager tilskud pr. medlem under 25 år
- Tilskudssatsen pr. medlem kan reguleres uden øvre og nedre grænser ved budgetlægning. - Driftstilskud
Ydes til godkendte foreningers egne eller lejede lokaler. Tilskuddet kan reguleres på følgende overordnede kriterier:
- Tilskudssats = minimun 65% af de faktiske driftsudgifter, dog maksimalt til den af Kulturministeriets fastsatte timetakst.
- Tilskud pr. medlem = ingen øvre eller nedre grænser.
Der henvises i øvrigt til bilag 2, hvor eksempel på udregning af tilskud også findes.
Fra tilskudsrammen til børn og unge ydes der også tilskud til lederkurser til børn- og ungeforeninger ud fra følgende kriterier:
- Maksimalt 800 kr. for første kursusdag
- Maksimalt 400 kr. pr. efterfølgende dage
- Dog maks 80% af prisen for kurset inklusiv transport
Tilskud til lederkurser er ikke lovbestemt, og Folkeoplysningsudvalget kan således ændre i indhold og satser.
I indstillingerne Ansøgning 2015 for Børne- og Ungeforeninger (dagsordenens pkt. 5) og Ansøgning 2015 for Voksenundervisning (dagsordenens pkt. 6) kan ses udmøntningen af budgetrammen til folkeoplysning.
Økonomi
Videre proces
Mads Kamp Hansen
/ Marianne Kruckow