Foreningernes prisuddeling 2009
Foreningernes prisuddeling 2009
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 16. december 2008
15. Foreningernes prisuddeling 2009(FOU 93/2008)
INDSTILLING
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget bevilger 113.500 kr. til arrangementet "Foreningernes prisuddeling" i festsalen på Rådhuset. Midlerne foreslås taget fra udviklingspuljerne med henholdsvis 28.000 kr. fra udviklingspuljen på aftenskoleområdet og 85.500 kr. fra udviklingspuljen til børn- og ungeforeninger. 2. at Folkeoplysningsudvalget nedsætter et prisudvalg, der vælger, hvem der skal modtage foreningspriserne i 2009. Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 16.
december 2008: Udvalget godkendte
ikke indstillingen. |
Problemstilling
I brugerundersøgelsen, som Fritid & Idræt gennemførte i 2007 blandt
lederne inden for de frivillige folkeoplysende foreninger og den folkeoplysende
voksenundervisning, fremgik det af en række bemærkninger, at Københavns Kommune
gerne måtte gøre mere for at synliggøre området og markere en stolthed over sin
støtte til og glæde over aktiviteterne og den frivillige indsats.
Løsnin
g
Der afholdes en prisuddeling på Rådhuset d. 20. maj 2009 kl. 19-22, som fejrer det folkeoplysende foreningsliv (inklusiv aftenskoler) i København. Arrangementet er for foreningsfolk og politikere, og der vil være tale af kultur- og fritidsborgmesteren, optræden fra udvalgte foreninger/aftenskoler samt selve prisuddelingen. Prisuddelingen vil foregå ved, at der for hver af de fire kategorier (Bedste idé / nye aktivitet, Bedste instruktør (træner/underviser/leder), Bedste integrationsindsats, Bedste samarbejde) vil blive vist et videoklip med tre nominerede, hvorefter en (gerne kendt) person med foreningsbaggrund vil åbne konvolutten med vinderen og overrække en pris på 5.000 kr.
Prisuddelingen skal være en underholdende aften, hvor foreningslivet fejres. KFF vil undersøge muligheden for at sammenkæde eventen med uddelingen af årets idrætspris.
Op til prisuddelingen vil videoklippene med de nominerede foreninger blive lagt på www.fritid.kk.dk, og der vil blive udsendt pressemeddelelser til de københavnske medier før og efter prisuddelingen.
Til udvælgelse af vinderne foreslår forvaltningen, at
Folkeoplysningsudvalget nedsætter et prisudvalg på mindst 3 personer, således
at det politiske niveau samt både børn- og ungeforeningerne og aftenskolerne er
repræsenteret. Forvaltningen vil på baggrund af forslag fra foreningslivet
samle de tre bedste i hver kategori, hvorefter prisudvalget vil vælge en vinder
på hvert område. Prisudvalget har også beføjelse til at give en ærespris uden
for kategori.
Folkeoplysningsafdelingen vil udføre det praktiske omkring planlægningen og arrangementets afholdelse samt stå for kommunikation med foreninger/aftenskoler.
Økonomi
Arrangementet koster 113.500 kr. inklusiv priser. Midlerne foreslås taget fra udviklingspuljerne med henholdsvis 30.000 kr. fra udviklingspuljen på aftenskoleområdet og 83.500 kr. fra udviklingspuljen til børn- og ungeforeninger.
Videre proces
Hvis indstillingen godtages, vil der blive sendt meddelelser ud til foreninger og aftenskoler i januar omkring arrangementet samt indkaldelse til nomineringer. I slutningen af april vil der blive udsendt invitationer til foreninger og aftenskoler til selve arrangementet, som vil blive afholdt d. 20. maj 2009 kl. 19-22.
Efter arrangementets afslutning vil der hurtigst muligt blive udarbejdet en evaluering.
Mads Kamp Hansen
/