Omfordeling af tilskud 2008 - den folkeoplysende voksenundervisning
Omfordeling af tilskud 2008 - den folkeoplysende voksenundervisning
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 16. december 2008
12. Omfordeling af tilskud 2008 - den folkeoplysende voksenundervisning(FOU 90/2008)
INDSTILLING
Folkeoplysningsudvalget
skal fordele restmidler vedrørende 2008.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget godkender fordeling af midler, som det fremgår af bilag 1 og bilag 2. 2. at Folkeoplysningsudvalget
giver forvaltningen bemyndigelse til administrativt at fordele en eventuel
rest på voksenundervisningens ramme i begyndelsen af 2009 Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 16.
december 2008: Udvalget godkendte
indstillingen. |
Problemstilling
Gennem frivillige tilbagebetalinger og tilbagebetalinger vedrørende afregning af tilskudsbevillinger i 2007, mellemkommunal indtægt samt indestående på diverse konti er der en ramme på 4.043.531 kr. til omfordeling af tilskud 2008. I forbindelse med nedsættelse af PEA tilskuddet i 2008 og den sene annoncering heraf, har flere foreninger haft meromkostninger, da de ikke har kunnet nå at ændre kursuspriserne for særlige grupper i deres kursuskataloger.
Det nøjagtige resultat af den mellemkommunale betaling
kendes først i begyndelsen af 2009, da regninger fra andre kommuner kan sendes
frem til udgangen af 2008.
Løsning
I lighed med tidligere år og i overensstemmelse med Retningsliniernes punkt 2.6.1 omfordeler Folkeoplysningsudvalget midler til områdets foreninger.
Fritid & Idræt har via brev til samtlige foreninger bedt om oplysning om, hvorvidt de kunne tilbagebetale bevilget tilskud – eller hvorvidt de havde behov for yderligere tilskud.
Resultatet af denne forespørgsel er, at foreningerne samlet kan tilbagebetale 1.098.140
kr. – og behovet for yderligere tilskud er 7.068.273 kr. – heraf 5,4 millioner kr. til yderligere løntilskud (jf. bilag 1).
Vedlagte forslag til fordeling er baseret på følgende principper:
· Foreninger, der har oplyst, at de har behov for yderligere tilskud til særlige grupper (PEA tilskud), indstilles til det ansøgte beløb. Det skyldes, at dette tilskud ydes efter objektive kriterier og i givet fald ville skulle anvises i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2008.
· Foreninger, der har oplyst og dokumenteret meromkostninger i forbindelse med nedsættelsen af PEA tilskuddet (tilskud til særlige grupper), indstilles til det ansøgte beløb. Beløbet udbetales som løntilskud.
· Foreninger, der har fortsat aktiviteter inden for nærgymnastik og har oplyst, at de har behov for yderligere løntilskud, indstilles til 1/6 (16 %) af det ansøgte beløb. Beløbet svarer til det beløb, der ville have været taget fra rammen til voksenundervisningen, hvis det særskilte projekt i samarbejde med Sundhedsforvaltningen og Folkesundhed var fortsat. Beløbet udbetales som løntilskud.
· Der er modtaget 300.000 kr. fra Undervisningsministeriet til handicapundervisning. Foreninger, der har oplyst behov for yderligere tilskud til handicapbetingede udgifter, indstilles til 46,5 % af det ansøgte beløb.
· Lokaletilskudssatsen i 2008 blev på 42 kr. pr. lokaletime. Det indstilles, at den hæves til 45 kr. pr. lokaletime.
· Det indstilles, at foreninger, der har oplyst, at de har behov for yderligere tilskud til lønudgifter, modtager 49 % af det ansøgte beløb.
Hvis der skulle være en rest på budgettet for 2008 som følge af mindre omkostninger til andre kommuner end budgetteret, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen administrativt fordele disse midler, hvorved området vil få den fulde gavn af den politisk besluttede ramme hertil.
Økonomi
Samlet restramme for 2008 er 4.043.531 kr.
Restrammen disponeres på følgende måde:
Omfordeling i alt |
4.031.348 kr. |
Restbuffer |
12.183 kr. |
Disponeret i alt |
4.043.531 kr. |
Videre proces
Folkeoplysningsudvalgets afgørelse meddeles foreningerne. Forvaltningen vil fordele evt. restmidler, når den endelige mellemkommunale opgørelse er afsluttet, og Folkeoplysningsudvalget orienteres herom.
BILAG
1. Oversigt over omfordeling 2008.
2. Oversigt over de omfordelte tilskud til den enkelte forening.
Mads Kamp Hansen / Anders Christensen