Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler
Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 16. juni 2008
6. Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler(FOU 38/2008)
INDSTILLING
Folkeoplysningsudvalget
skal orienteres om administrativ bevilling under Udviklings- og Aktivitetspuljen
for aftenskoler
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget tager den administrativt bevilgede ansøgning til efterretning |
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen har administrativt
imødekommet ansøgning fra Lille Skole for Voksne (under 100.000 kr.).
Forvaltningen orienterer om dette.
Løsning
Lille Skole for Voksne har fra Udviklings- og
Aktivitetspuljen for aftenskoler fået bevilget 58.482 kr. til Projekt Sundhed.
Projektperioden
er maj-august 2008.
Initiativets indhold:
Projektholder ønsker at afprøve nye undervisningsmetoder med henblik på at
udvikle undervisningen for skolens målgruppe af sindslidende. På længere sigt
er målet at kunne integrere de nye undervisningsformer i aftenskolens
kursustilbud. Projektet tager udgangspunkt i metoder, der i meget høj grad
tager udgangspunkt i deltagerne, og de er derfor velegnede i forhold til
projektets målgruppe.
Metoderne vil blive brugt i et projekt med fokus på sundhed.
For mange sindslidende kan det være svært at opretholde en sund levevis. Målet
med projektet er derfor at sikre kursisterne en større viden samtidig med, at
de bliver motiveret til at leve sundere. Deltagerne vil undervejs i forløbet
formulere egne konkrete mål.
Initiativets
opfyldelse af formålet i Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler:
Initiativet ligger inden for puljens første delmål.
Projektholder vil gennem projektet styrke udviklingen af nye aktiviteter i
forhold til både form og indhold. Gennem det nedenfor nævnte inspirationsmøde
vil projektets erfaringer blive videreformidlet til andre aftenskoler for
sindslidende i Københavns Kommune.
Initiativet ligger også inden for puljens fjerde delmål, da sundhedsområdet
er et af Københavns Kommunes politiske indsatsområder.
Økonomi
Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler har et
budget på i alt 800.000 kr. Efter bevilling til Lille Skole for Voksne er der
til rest på budgettet: 369.143 kr.
Mads Kamp Hansen /Anders
Christensen