Mødedato: 16.04.2016, kl. 11:00
Mødested: Bernstorff Slot

Godkendelse af medlems- og lokaletilskud til de frivillige folkeoplysende foreninger for perioden maj-december 2016

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til ansøgninger om tilskud fra 2 kendte foreninger og 7 nye foreninger for perioden 1. maj-31. december 2016.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget godkender medlems- og lokaletilskud for perioden 1. maj-31. december 2016 for 2 kendte foreninger og 4 nye foreninger, jf. bilag 1, og

2. at Folkeoplysningsudvalget godkender, at der overføres 26.783 kr. fra konto til medlemstilskud til konto for lokaletilskud.

Problemstilling

2 kendte foreninger og 7 nye foreninger har søgt Folkeoplysningsudvalget om tilskud for perioden 1. maj-31. december 2016. De 2 kendte foreninger samt 4 af de 7 nye foreninger indstilles til tilskud.

Folkeoplysningsudvalget godkender i henhold til folkeoplysningslovens § 5, stk. 8 jf. § 35, stk. 2, tilskud til foreninger.

Løsning

2 kendte foreninger indstilles til tilskud for  perioden 1. maj-31.december 2016 (bilag 1).

Der blev ikke afsat buffer til lokaletilskud på Folkeoplysningsudvalgets møde 15. december 2015, hvorfor det indstilles, at der flyttes 26.783 kr. fra medlemstilskud til lokaletilskud.

4 nye foreninger indstilles til tilskud for perioden 1. maj-31.december 2016 (bilag 1 og 2).

3 nye foreninger har modtaget administrativt afslag på tilskud. Det drejer sig om følgende:

  • Team Future, da deres primære formål er af social karakter og ikke folkeoplysende.
  • Mandæiske Velgørenhedsforening in Scandinavian, da deres formål ikke er folkeoplysende. Endvidere er deres aktiviteter ikke kontinuerlige, og der mangler adresser på medlemmerne for at kunne afgøre, om hovedparten af medlemmerne er bosiddende i kommunen.
  • Jokokan Østerbro Karateskole kan ikke umiddelbart godkendes, da der er mangler i deres vedtægter.

Tilskuddene for de 6 godkendte foreninger vil blive anvist i to rater henholdsvis 21. april og 15. juli 2016.

Økonomi

Folkeoplysningsudvalget har den 15. december 2015 afsat nedenstående buffere til løbende sager i 2016 fordelt på medlems- og lokaletilskud

Medlemstilskud

 Budget (buffer) Medlemstilskud 

  650.000 kr. 

 Buffer til de for sent indsendte ansøgninger  

  294.889 kr.

 I alt til fordeling af medlemstilskud i 2016

  944.889 kr.

 Indstilling til medlemstilskud på marts mødet

 -387.396 kr.

 Indstilling til medlemstilskud på dette møde    -37.444 kr.

 Overførsel til lokaletilskudskonto i marts

   -76.782 kr.

 Indstilling til overførsel til lokaletilskudskonto    -26.783 kr.

 Rest for medlemstilskud 2016

  416.484 kr.

 Lokaletilskud:

 

 Budget (buffer) Driftstilskud

 0 kr.

 Buffer til de for sent indsendte ansøgninger

    83.827 kr.

 I alt til fordeling af lokaletilskud i 2016

    83.827 kr.

 Overførsel til lokaletilskudskonto i marts

    66.767 kr.

 Indstilling til overførsel til lokaletilskudskonto     26.783 kr.

 Indstilling til lokaletilskud i marts

 -150.594 kr.

 Indstilling til lokaletilskud på dette møde    -26.783 kr.

 Rest til lokaletilskud 2016

 0 kr.

 
Beløbet til lokaletilskud er i bilag 1 opgjort inklusiv moms på 15% og er på i alt 30.800  kr. Beløbet svarer til beløbet eksklusiv moms på 26.783 kr. under lokaletilskud.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

Meddelelsen vil ske pr. mail. Heri vil stå, at tilskuddene kan ses ved, at foreningerne logger ind www.interbook.kk.dk.

 

Mads Kamp Hansen          

                                      /Rikke Thielcke

Beslutning

Udvalget ønskede, at forvaltningen, inden godkendelsen meddeles, undersøger baggrunden for oprettelsen af Sport København IF.

Med denne tilføjelse blev indstillingen godkendt.

Anders Gredal Berner ønskede følgende ført til protokols: "Løsningen er problematisk. Det er ærgerligt, at den ekstra bevilling på 4 mio. kr. til børne- og ungeforeninger ikke bruges på at skabe lokaler til de 20.000 ekstra medlemmer og de foreninger, der har fået afslag på lokaletilskud".

Til top