Mødedato: 15.12.2020, kl. 16:30
Mødested: Teams

Godkendelse af ny aftenskole - KAPT Københavns aftenskole på tegnsprog

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til godkendelse af en ny folkeoplysende voksenundervisningsforening.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender en ny folkeoplysende voksenundervisningsforening, KAPT - Københavns Aftenskole på tegnsprog, samt godkender et tilskud på 34.222,05 kr. for perioden 1.august - 31. december 2021 med et foreløbigt tilsagn på 15.000 kr. (jf. bilag 1).

Problemstilling

KAPT - Københavns Aftenskole på tegnsprog søger om godkendelse som folkeoplysende voksenundervisningsforening (aftenskole) pr. 1. januar 2021.

Løsning

Aftenskolen KAPT - Københavns Aftenskole på tegnsprogs primære formål er at forestå tegnsprogsundervisning, samt diverse kurser, foredrag og debatskabende aktiviteter på tegnsprog. KAPT - Københavns Aftenskole på tegnsprog søger om tilskud til 140 almene undervisningstimer, 2 foredrag og handicapbetingede udgifter på 15.763 kr. i perioden 1. august til 31. december 2021.

KAPT Københavns Aftenskole på tegnsprog lever op til de i folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København fastsatte krav til folkeoplysende foreninger, der vil udbyde voksenundervisning og indstilles derfor til godkendelse.

KAPT - Københavns Aftenskole på tegnsprog indstilles til et foreløbigt tilskudstilsagn på 15.000 kr. til løntilskud inklusiv tilskud til debatskabende aktiviteter. Derudover indstilles, at det resterende tilskud for perioden 1. august - 31. december 2021 på 19.222,05 kr. samt PEA-tilskud efter regning udbetales, når foreningen har dokumenteret forbruget af de 15.000 kr.

Økonomi

Der udbetales 15.000 kr. til aftenskolen ved godkendelsen. Herefter udbetales 19.222,05 kr. efter samme retningslinjer som for kendte aftenskoler. Det resterende tilskudsbeløb udbetales, når aftenskolen har aflagt regnskab for forbruget af det foreløbige tilskud.

Beløbene tages fra den afsatte buffer til nye aftenskoler 2021.

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningen Folkeoplysningsudvalgets beslutning samt tilbyder foreningen rådgivningsmøde for nye aftenskoler.

 

Thomas Bach

                                           /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 15. december 2020:

Indstillingen blev godkendt.

Til top